Her får du lammegryde
i 5 spændende udgaver. Med ærter, med grønne bønner, krydret lammegryde,
oksegryde og selvfølgelig som lammegryde Provençal.
Forberedelse: 15
min. Tilberedning: 1 time 15 min. 4 personer.
# Ingredienser
800 g lammehals
2 spsk olie
1 løg
3 tomater
1 fed hvidløg
1 laurbærblad
½ spsk hjemmelavet
harissa
1 spsk tomatpasta
8 artiskokhjerter
500 g bælgede ærter
(friske eller frosne)
et par stilke
bredbladet persille
salt og peber
* Tilberedning
Skær lammet i mindre
stykker. Krydr med salt og peber.
Opvarm olien i en
tykbundet gryde, og brun kødet på alle sider.
Pil løget, og skær
det i tynde skiver. Læg det ved det brunede kød,
og svits det et par
minutter.
Skyl og hak
tomaterne. Pil og pres hvidløget.
Kom tomater, hvidløg
og laurbærblad i gryden.
Rør harissa og
tomatpasta ud i 2 dl vand, og hæld det i gryden.
Smag til med lidt
salt, bring i kog, dæk til.
Skru ned, og lad det
simre 30 min.
Halvér
artiskokhjerterne. Kom artiskokker og ærter i gryden.
Rør, og giv det 30
min mere under låg. Smag til.
Vask, tør og klip
persillen.
Servér lammegryden
drysset med persille.
Lammegryde Provençal
Udskift ærter og
artiskokhjerter med 250 g aubergine,
250 g courgette og 250
g grøn peberfrugt, alle skåret i
mindre stykker.
Lammegryde med
grønne bønner
Udskift ærterne med
250 g friske eller frosne grønne bønner
(halvdelen af disse
kan yderligere afløses af 250 g hestebønner).
Krydret lammegryde
Udskift harissa og
persille med 2 tsk stødt koriander,
2 tsk spidskommen og 1
tsk stødt kardemomme.
Oksegryde
Udskift lammekødet med
samme mængde skært oksekød.
Forlæng
tilberedningstiden med 30 min.
Se alle de bedste
opskrifter med Oksekød Lam Grønt Salat Tilbehør Brød
✅ Her er kogebogen med nemme opskrifter, - prøv
selv, Madplaner, Min kogebog, Grill,
Tøm køleskab, Mad til 1 person eller Mad på 30 min.
Få gode smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi hjælper dig med at få succes i
køkkenet.
----------- ooo OÔO ooo -----------