Denne lammecurry med yoghurt er et lækkert alternativ til en
god aftensmad. Prøv denne spændende indisk inspirerede lammecurry allerede i
dag.
4 personer. Tilberedningstiden for lammecurryen er ca 1¼
time. Heraf er arbejdstiden ca 30 min.
# Ingredienser til lammecurry med yoghurt:
½ kg lammekød fx lammehals eller lammebov uden ben
2 grønne chili
3 løg (svarende til 300 g)
1 spsk olie
25 g frisk ingefær
1 fed hvidløg
1 tsk stødt coriander
½ tsk stødt gurkemeje
1 knsp stødt nellike
2 tomater (svarende til 150 g)
½ l yoghurt naturel
1 tsk garam masala
1 knsp stødt kardemomme
1 tsk stødt spidskommen
1 knsp stødt kanel
1 tsk groft salt
*
Sådan laver du lammecurry med yoghurt
Start med at skære kødet i tern på cirka 2x2cm
Flæk så chilien og fjern kernerne, hvis retten ikke skal
være meget stærk.
Hak nu chilien fint.
Pil og hak løgene.
Varm så olie i en tykbundet gryde.
Når olien er varm sauteres løgene heri.
Riv ingefær fint og pil og knus hvidløget.
Kom ingefær og hvidløg i gryden sammen med koriander,
gurkemeje, nellike samt stykker af tomat.
Lad retten simre i cirka 5 minutter og kom herefter resten
af ingredienserne i gryden.
Lad nu retten simre i cirka 45 minutter ved svag varme under
låg.
Retten skal cirka til kødet er mørt, og det kan variere alt
afhængigt af, hvilken type kød, som du har brugt.
Og så er din lammecurry med yoghurt klar til at blive
serveret.
Tips til
lammecurry med yoghurt:
Lammecurryen her er indisk inspireret og laves med mange
skønne og velduftende krydderier, som giver en smagfuld og stærk ret. Husk dog
at du du moderere chiliens intensitet ved at fjerne kernerne fra chilien inden
den kommes i retten.
Vi foreslår at du serverer retten med ris og en form for
brød. Da retten jo er indisk inspireret forslår vi, at du enten serverer
chapatti eller nan brød til.
Du kan finde
opskriften på chapatti her - Og du kan finde opskriften
på nan brød her.
Velbekomme, og god fornøjelse med din lammecurry med yoghurt