Logo

Lammebov i gryde

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Lammebov i gryde 

 
Aftensmad Hovedret. Arbejdstid: 40 min. Stegetid: 50 min. Middelsvær at lave. Mellem pris. Fryse-egnet. Fryse-egnet. 4 personer.

 
# Ingredienser til Lammebov i gryde
1 lammebov (ca 1½ kg)
150 g små (skalotte)løg
300 g majroer
2 fed hvidløg
30 g smør
salt og peber
2 dl tør hvidvin
2 dl lys bouillon (evt vand)
1 bdt purløg
Ufarvet bomuldsgarn
*
Sådan laves Lammebov i gryde
1. Start med at udbene boven. Se Lammebov, udbening af.
Lad eventuelt skaftet sidde på af hensyn til faconen.
Rul kødet sammen og snør det med bomuldsgarn.

 
2. Pil (skalotte)løgene.
Skræl maj roerne og del dem i 4 eller 6 stykker alt efter størrelse.

 
3. Varm smørret op i en gryde og brun løg og majroer let. Tag dem op.
Brun herefter kødet på alle sider og drys med salt og peber.

 
4. Hæld hvidvin og bouillon i gryden, læg benet i og lad retten simre under låg ½ time.
Tilsæt skalotteløg og majroer og lad kødet mørne yderligere ca 20 min.

 
5. Kasser benet og tag kødet op og hold det varmt, tildækket.
Klip purløgen ned i stegeskyen og smag den eventuelt til med salt og peber.

 
Anretning:
6. Fjern bomuldsgarnet og skær kødet i ikke for tynde skiver.
Anbring dem i et halvdybt varmt fad og læg skalotteløg og majroer omkring.
Hæld skyen over og server straks med Kartoffelgratin, fransk eller Kartofler, råstegte til denne ret.
En fyldig grøn salat og et godt brød, fx Bondebrød eller Hvedekranse med krydderurter, klæ'r også.

 
Tips: Lammeboven kan ofte købes uden ben, ellers udbener slagteren den gerne. Husk at få benet med, hvis slagteren udbener. Det skal med i gryden for at give kraft.
En udbenet lammekølle kan tilberedes på samme måde, men så må stegetiden øges med 10-15 min.
Andre urter kan erstatte majroerne, fx pastinak eller glaskål.
Kødet kan fryses. Holdbarhed: 3 måneder.

 

Se alle de bedste opskrifter med Lam

 
Her er kogebogen med nemme opskrifter, - prøv selv, Madplaner, Min kogebog, Grill, Tøm køleskab, Mad til 1 person eller Mad på 30 min.
Få gode smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi hjælper dig med at lykkes i køkkenet.

 
----------- ooo OÔO ooo -----------

 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (4 stemmer)
Siden er blevet set 8.507 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Du kan vælge Måltid og få aftensmad, frokost osv. eller Metode og få grill, gryde, ovn osv. eller Bagværk og få brød, boller og lagkage osv. eller omregner mellem gram, liter og udenlandske mål - der er er meget at vælge imellem - Eller prøv en af vores mange opskrifter med Airfryer
Afstemning
kogebog
Når du skal lave mad, hvad bruger du så?
Effektiv reklame - klik her