Logo

Lammebov, helstegt, på grill

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Lammebov, helstegt, på grill 

 
Aftensmad Hovedret. Arbejdstid: 20 min. Grilltid: ca 30 min. Hviletid: 10 min. Middelsvær at lave. Mellem pris. Fryse-egnet. 4 personer.

 
# Ingredienser til Lammebov, helstegt, på grill
1 lammebov (1-1½ kg)
2-3 fed hvidløg
salt og peber
10 g smør eller 2 spsk olie
Kødsejlgarn eller kødnåle
*
Sådan laves Lammebov, helstegt, på grill
1. Sæt ovnen på grill og højeste varme.

 
2. Hvis lammeboven er købt udbenet eller slagteren har gjort det, er den klar til tilberedning.
Ellers må du selv udbene. Se Lammebov, udbening af.
Lad skaftet sidde på.

 
3. Pil hvidløgene og snit dem i splitter på den lange led.
Lav små lommer med en spids kniv og stik hvidløgssplitterne ind over hele boven.
Krydr med salt og peber og rul kødet sammen.
Luk med kødnåle eller ombind med kødsejlgarn
(almindeligt hvidt bomuldsgarn svides hurtigt væk i grillen).

 
4. Stik grillspiddet gennem kødets midte på den lange led.
Krydr kødet med salt og peber og gnid det med smør eller olie.

 
5. Anbring en lille bradepande med et par dl vand i bunden af ovnen.
Sæt spiddet på plads i roteringsmekanismen.

 
6. Lad kødet grille en halv times tid, så er det rosa.
Lad kødet hvile tildækket 10 min.

 
7. Kog imens panden af med lidt vand.
Hæld skyen i en skål, lad den stå nogle min. og skum fedtet af.
Kog skyen op.

 
8. Fjern nåle eller garn og skær boven i ikke for tynde skiver med en skarp kniv.
Server på skærebrættet eller på et varmt fad, dryp med skyen og server resten til.
Server smørdampet spinat og Hasselbackkartofler eller Kartofler, råstegte til.

 
Tips: Fetasalat, Fennikel, braiseret, Champignon som i Provence og Bønner, hvide, græske, er eksempler på godt tilbehør.
Udegrill kan også bruges. Begynd først, når trækullene gløder hvidt.
Se også Barbecuemarinade.
Har du ingen roterende ovngrill, kan du udmærket grille en bov alligevel.
Kødet anbringes på risten midt i ovnen og må vendes relativt hyppigt.
Kødet kan fryses råt. Holdbarhed: 3 måneder.

 

Se alle de bedste opskrifter med Lam

 
Her er kogebogen med nemme opskrifter, - prøv selv, Madplaner, Min kogebog, Grill, Tøm køleskab, Mad til 1 person eller Mad på 30 min.
Få gode smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi hjælper dig med at lykkes i køkkenet.

 
----------- ooo OÔO ooo -----------

 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (14 stemmer)
Siden er blevet set 12.725 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Du kan vælge Måltid og få aftensmad, frokost osv. eller Metode og få grill, gryde, ovn osv. eller Bagværk og få brød, boller og lagkage osv. eller omregner mellem gram, liter og udenlandske mål - der er er meget at vælge imellem - Eller prøv en af vores mange opskrifter med Airfryer
Afstemning
Hvem bliver vores næste statsminister?
Foreslå nyt svar
Effektiv reklame - klik her