Laks er hurtig og
lækker mad, og med sprøde salater gør frokosten frisk og indbydende. Nyd også
lidt laks til aftensmad evt. efterfulgt af lun leverpostej (se opskriften på dette).
Husk at laksen inden marinering skal have været nedfrosset til -18 °C i mindst 24 timer. Lad laksen tø op i køleskabet, så løber der ikke så meget vand fra.
Laks på to måder:
Citrusmarineret laks
Røget laks med
sellerisalat
Citrusmarineret
laks
Arbejdstid: 25 min.
Trækketid: 2 døgn 6 personer
# Ingredienser til Citrusmarineret
laks:
500 g laksefilet med
skind
1 tsk tørret
korianderfrø
2 tsk groft salt
2 tsk sukker
1 økologisk citron
friskkværnet peber
Fennikelsalat:
1 fennikel
½ bundt dild
2 spsk olie
2 spsk citronsaft
salt og peber
Tilbehør: groft
hvedebrød eller rugbrød
*
Sådan laver du Citrusmarineret
laks:
Læg laksen i et fad
eller plasticbeholder med skindsiden nedad.
Stød korianderfrøene
i en morter og bland dem med salt og sukker.
Drys salt/sukkerblandingen
jævnt over laksen.
Dæk fad eller
beholder med køkkenfilm eller låg og lad laksen trække i 24 timer i køleskabet.
Drys laksen med
revet citronskal, dryp med citronsaft og peber.
Lad laksen trække i
yderligere 24 timer.
Fennikelsalat: Rens
fennikelknolden og skær den i papirtynde skiver brug fx et mandolinjern.
Skyl og tør dilden
og hak dem groft.
Bland olie og
citronsaft med salt og peber og vend fennikel og dild grundigt med dressingen.
Server laksen i
tynde skiver med fennikelsalat og brød.
Tips: Skift evt.
lidt af citronskallen ud med skal og saft af 1 økologisk limefrugt.
Røget laks med
sellerisalat
Arbejdstid: 20 min.
Kogetid: 2 min. 6 personer
# Ingredienser til Røget
laks med sellerisalat:
300 g røget laks i
skiver
Sellerisalat:
½ knoldselleri (ca.
400 g)
1 lille bundt
persille
3 spsk mayonnaise
1½ dl cremefraiche
eller skyr
1 spsk dijonsennep
salt og peber
Tilbehør: groft
hvedebrød eller rugbrød
*
Sådan laver du Røget
laks med sellerisalat:
Skræl sellerien og
skær den i små terninger.
Kog dem i
spilkogende letsaltet vand i 1-2 min.
Lad dem køle af
under koldt vand og dryppe af i en sigte.
Skyl, tør og hak
persillen (tag lidt hele blade fra til pynt).
Pisk mayonnaise,
cremefraiche eller skyr og sennep sammen.
Vend selleri og
persille i dressingen og smag til med salt og peber.
Anret den røgede
laks på et fad sammen med sellerisalaten.
Pynt med persille og
server med brød.
Kilde: Hjemmets bedste MAD