Som krydderurt er citronmelisse meget anvendelig, og dens
anvendelse spænder fra salater til fisk, olietilsætning, dressing, eddike, sauce,
kager og desserter, hvor den bidrager med sin markante, krydrede citronsmag.
Derudover er citronmelisse også rigtig god til te.
Udover at anvendes i mad og som pynt på diverse desserter o
lign. så anvendes citronmelisse også i sæber.
Citronmelisse. Engelsk: Lemon balm. Latin: Melissa
officinalis
Sæson: Dansk: hele året. Import: hele året
Holdbarhed: 6-7 dage ved 2-6 °C
Anvendelse: Især til fisk og fjerkræ men også i saucer,
dressinger og kryddersmør smager citronmelisse godt, ligesom den pynter som det
grønne drys på både forretter, hovedretter og desserter.
Herhjemme anvendes citronmelisse dog mest i forbindelse med desserter.
Frysning: Uegnet. Men kan fryses ind i isterninger til pynt
i drinks.
Citronmelisse kaldes også hjertensfryd. Den stammer
oprindeligt fra Mellemøsten, men araberne tog den med til Italien og Spanien,
og munkene sørgede for at den blev udbredt til resten af Europa.
Det er en 50-60 cm høj staude af læbeblomst-familien med
friskgrønne, stivhårede, hjerteformede blade og små hvide blomster.
Hele planten har en frisk, aromatisk duft af citron og
mynte, og det er især de unge skud og blade, der anvendes før den begynder at
blomstre.
Smagen er frisk og citronagtig og kan bruges i alle retter, hvor et pift af
citron hører hjemme.
Citronmelisse er en flerårig, urteagtig plante med en
opstigende til opret, busket vækst. Stænglerne er lysegrønne og firkantede i
tværsnit med modsat stillede blade. Bladene er ægformede til hjerteformede med
tandet rand. Oversiden er græsgrøn og kruset, mens undersiden er lysegrøn med
tydelige bladribber. Begge sider er svagt behårede.
Blomstringen foregår i juli-august, hvor man finder
blomsterne i små stande ved bladhjørnerne. De enkelte blomster er 5-tallige og
uregelmæssige med kun én symmetriakse og hvide kronblade. Frugterne er spaltefrugter
med brune frø.
Rodsystemet består af nogle få, kraftige og dybtgående
hovedrødder, der bærer mange, grove siderødder.
Opskrifter med Citronmelisse
Tilbage til Råvarer.