Lad ikke navnet på denne ret afskrække dig. Det er smagen, ikke prisen som er rig i denne guddommeligt lækre kyllingeret.
Forberedelse 15 min. Tilberedning 15 min. 4 portioner
#Ingredienser
500 g grillet eller kogt kylling
2 fed hvidløg
300 g frossen, hakket spinat
1 tsk smør eller margarine
300 g champignonsuppe
2 ½ dl hønsebouillon
½ tsk groftkværnet sort peber
3 spsk friskpresset citronsaft
salt
1 dl rasp
* Tilberedning
1. Sæt ovnen på 200 °C.
Pil og hak hvidløgene. Skær kyllingen i ensartede strimler.
Optø spinaten, lad den dryppe af og tryk væden ud.
2. Smelt fedtstoffet ved jævn varme i en ovnfast gryde.
Steg hvidløget ca. 1 min. Rør rundt.
3. Tilsæt kylling, suppe og bouillon.
Rør rundt, bring det i kog og lad det koge til
væsken er jævn og tyk, ca. 10 min.
Tilsæt spinat og sort peber.
Rør citronsaft i og smag til med salt.
Tag gryden fra varmen.
4. Drys med rasp og stil retten i ovnen i 15 min,
til det syder i gryden og overfladen er gylden.
MIKROOVNSTIPS
Forbered retten t.o.m. trin 3.
Læg ingredienserne i en mikroegnet form.
Drys med rasp og sæt i mikroovnen på max effekt i 5-10 min.
Tips:
Friskpresset citronsaft forhøjer smagen på
de fleste kyllingeretter.
Hele retten får en delikat citronaroma.
Optø spinaten ved at lægge hele posen i lunkent vand.
Vend posen nu og da. Lad den ligge i vandet til spinaten føles
blød.
INFO: John Davison Rockefeller, Sr. var en amerikansk
industrimand.
Rockefeller revolutionerede olieindustrien og definerede
strukturen af moderne filantropi.
I 1870 grundlagde han Standard Oil og drev det indtil han
officielt blev pensioneret i 1897.
Og han elskede kylling!
Kylling Rockefeller:
Pr. portion: Energi: Kcal 244 = kj 1024
Kulhydrat 12 g Protein 31 g Fedt 8 g (30%) Fibre 2 g
• Spinat bidrager med både jern og kalcium.
• Cremede supper kan anvendes i stedet for fløde, for at reducere
fedtindholdet.
Se alle de bedste opskrifter med Fjerkræ
✅ Her er kogebogen med nemme opskrifter, - prøv selv, Madplaner, Min
kogebog, Grill, Tøm køleskab, Mad
til 1 person eller Mad
på 30 min.