Aftensmad Hovedret. Arbejdstid: 25 min. Stegetid: 40-45 min. Middelsvær at lave. Mellem pris. Fryse-egnet. 4 personer.
# Ingredienser
til Kylling, gammeldags
2 friskslagtede kyllinger (a 700-800 g) eller frosne,
optøede
2 bdt persille
salt og peber
50 g smør
ca 1 dl bouillon
2 dl (piske)fløde
Ufarvet bomuldsgarn eller kødnåle
*
Sådan laves Kylling, gammeldags
1. Gå kyllingerne efter for fjerposer, hals årer m.m. Se Kylling.
2. Hak kyllingeindmaden fint.
Skyl og tør persillen og nip den fri for grove stilke.
Gem lidt persille til pynt.
3. Krydr kyllingerne med salt og peber ind- og udvendigt.
Fyld dem med persille, hakket indmad og kom lidt af smørret
i hver kylling.
Sy åbningen til med ufarvet bomuldsgarn eller fæstn med
kødnåle.
Bind vingerne ind til kroppen eller hold dem fast med
kødnåle.
4. Varm resten af smørret godt i en stegegryde og brun
kyllingerne heri på alle sider.
Læg kyllingerne på siden, når de er gyldne, og dæmp varmen.
Kom bouillonen i og læg låg på.
5. Lad kyllingerne mørne for svag varme 40-45 min.
Vend kyllingerne en gang under stegningen.
Stik i lårene: når der kommer klar saft ud, er kyllingerne
færdige.
6. Tag kyllingerne op og hold dem varme under alufolie eller
i en lun ovn.
7. Kom fløden og evt. lidt mere bouillon i stegeskyen og
bring den i kog.
Lad den koge et par min. og smag sovsen til med salt og
peber.
8. Fjern bomuldsgarn eller kødnåle og del kyllingerne på
langs.
Skær lårene fra i hofteleddet og del dem i over- og
underlår.
Skær ned langs brystbenet og skråt ud til hver side, så
brystfileterne frigøres.
9. Læg kyllingestykkerne på et varmt fad sammen med fyldet.
Hæld lidt varm sauce over og pynt med lidt persille.
Server resten af saucen og små (nye) kartofler, Agurkesalat
eller grøn salat til.
Tips: Rabarberkompot af
små nye rabarber er også et klassisk tilbehør.
Kyllingeindmaden kan stege ved siden af kyllingerne.
Leveren skal kun stege få min.
Kråse og hjerte skal stege næsten lige så længe som
kyllingerne.
Frosne kyllinger bliver bedst, hvis de tøes op i køleskab,
det tager ca 1 døgn.
Kan fryses. Holdbarhed: ca 3 måneder.
Kylling med skilt sauce:
Udelad bouillonen og brug piskefløde til stegningen.
Det er den rigelige fedtforekomst, der gør, at saucen
»skiller« i smør og fløde.
Se alle de bedste opskrifter med Kylling
✅ Her er kogebogen med nemme
opskrifter, - prøv selv, Madplaner, Min kogebog,
Grill, Tøm
køleskab, Mad
til 1 person eller Mad
på 30 min.
Få gode
smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi hjælper dig med at lykkes i køkkenet.
----------- ooo OÔO ooo -----------