Logo

Krydret gløgg og mini muffins

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Krydret gløgg og mini muffins

 

I år har vi lavet hvid gløgg med hvidvin, æblemost og krydderier, der giver varme i kroppen. De små ingefær-muffins med chokolade eller hvid glasur er skønt tilbehør.

 

Hvid gløgg

Arbejdstid: 20 min. Kogetid: 10 min. Trækketid: 1 time 6-8 personer

# Ingredienser til Hvid gløgg:

1 økologisk appelsin

2-3 stk hel kardemomme

5 hele nelliker

5 stk hel sort peber

1 stk hel kanel

2-3 skiver frisk ingefær

½ liter æblemost

75 g lyse rosiner

1 flaske hvidvin

½-1 dl lys rom eller vodka

evt. 3-4 spsk sukker

50 g smuttede mandler

*

 

Sådan laver du Hvid gløgg:

Vask appelsinen og skær den i skiver.

Læg dem i en gryde med knuste kardemommefrø, nelliker, sort peber, kanel og ingefær.

Hæld æblemost på og giv det et langsomt opkog.

Tag gryden af varmen og lad "essensen" trække 1 times tid.

 

Si det over i en ren gryde og tilsæt rosiner og hvidvin.

Varm det forsigtigt op, uden at det koger.

Smag evt. til med sukker og tilsæt rom eller vodka.

Server i glas med fintsnittede mandler.

 

Mini-ingefærmuffins

Arbejdstid: 30 min. Bagetid: 20 min. Fryse-egnet uden glasur ca. 30 stk.

# Ingredienser til Mini-ingefærmuffins:

325 g hvedemel

½ tsk natron

¼ tsk salt

1 spsk stødt ingefær

2 tsk stødt kanel

½ tsk stødt allehånde

2 æg str. L

250 g farin

¼ liter kærnemælk

125 g smeltet smør

 

Pynt:

50 g syltet ingefær

75 g flormelis og 1 spsk kogende vand

eller

75 g mørk chokolade og 5 g smør

*

 

Sådan laver du Mini-ingefærmuffins:

Bland alle de tørre ingredienser i en skål.

 

Pisk æg og farin let sammen og tilsæt kærnemælk og smeltet smør.

Vend de tørre ingredienser i ad et par omgange.

Fordel dejen i mini-muffinforme og bag dem midt i ovnen ved 180 °C i ca. 20 min.

Lad kagerne afkøle på en rist.

Pynt de afkølede kager med hvid glasur og fintsnittet, syltet ingefær eller smeltet chokolade og fintsnittet, syltet ingefær.

 

TIPS: Kagerne bliver mere "konfektagtige", hvis du vender grofthakket mørk chokolade i dejen.

Dejen kan også fyldes i alm. muffinforme (bagetid ca. 30 min.) eller i en smurt sandkageform (bagetid 50-60 min.).

 


 

Kilde: Hjemmets bedste MAD

 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (4 stemmer)
Siden er blevet set 7.905 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Du kan vælge Måltid og få aftensmad, frokost osv. eller Metode og få grill, gryde, ovn osv. eller Bagværk og få brød, boller og lagkage osv. eller omregner mellem gram, liter og udenlandske mål - der er er meget at vælge imellem - Eller prøv en af vores mange opskrifter med Airfryer
Afstemning
Har du en airfryer?
Effektiv reklame - klik her