Logo

Kreolske rejer

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Kreolske rejer 

Vor version af kreolske rejer er præcis lige så velsmagende som originalretten, men meget mere mager. Retten er fiberrig og mager.

Forberedelse 20 min. Tilberedning 20 min. 4 portioner

 
#Ingredienser
2½ dl langkornede ris
2 tsk olie
2 stilke bladselleri, strimlede
2 fed hvidløg, pressede
1 løg, hakket
1 grøn peberfrugt, hakket
1 dåse sorte bønner i vand, afdryppede
2 dåser knuste tomater
1½ dl tør hvidvin eller tomatjuice
½ tsk groft kværnet sort peber
¼ tsk paprika eller chilipulver
¼ fiskebouillonterning eller
1 tsk koncentreret hummerfond
500 g pillede rejer (1¼ kg med skal)

 
* Tilberedning
1. Tilbered risene efter anvisning på pakken.
Læg låget på og hold risene varme.

 
2. Opvarm olien i en stor gryde og svits selleri, hvidløg, løg og
peberfrugt under omrøring til det er mørt, ca. 10 min.

 
3. Varm bønnerne i en mindre gryde ca. 5 min.
Læg låget på og hold dem varme.

 
4. Bland tomater, vin, krydderier og bouillon eller fond
med de stegte grønsager.
Kog det sammen under omrøring ca. 15 min.

 
5. Rør til sidst rejerne i og lad retten fa et opkog men ikke mere.
Rejerne bliver seje, hvis de koger længere.

 
6. Anret risene portionsvis på varme tallerkener.
Kom så de varme bønner på og øs til slut rejeretten over.
Server straks.

 
Kreolske rejer:
Pr. portion: Kalorier 415 = Kilojoule 1736
Kulhydrat 71 g Protein 22 g Fedt 4 g (9%) Fibre 11 g
• Rejer er proteinrig føde.

 
Tips:


Kreolske rejer 

Det kreolske køkken anvender ingredienser som
peberfrugt, tomater, ris, bønner og krydderier.
I kombination bliver det en herlig smagsoplevelse.


Kreolske rejer 

Det kreolske køkken er en blanding af fransk,
spansk, italiensk og portugisisk køkkenkunst.
Det udvikledes i New Orleans for mere end 200 år siden.

 
Kreolsk køkken har flere retter tilfælles med det beslægtede
cajun køkken men tilbereder dem lettere og elegantere.
Fra Afrika stammer gumbo, en stuvning af krabbe, krebs,
kæmperejer el. østers hyppigt også med fjerkræ og skinke.
Jambalaya er en risret på skinke, løg, tomat, peberfrugt, krydret,
senere udviklet til også at indeholde skaldyr.
Adskillige af de internationalt kendte tilberedninger af varme østers
stammer fra det kreolske køkken,
som også står stærkt i supper af bisque-type.

 
Se alle de bedste opskrifter med Fisk og Skaldyr eller Kreolsk
 
✅ Her er kogebogen med nemme opskrifter, - prøv selv, Madplaner, Min kogebog, Grill, Tøm køleskab, Mad til 1 person eller Mad på 30 min.


 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (4 stemmer)
Siden er blevet set 5.286 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Du kan vælge Måltid og få aftensmad, frokost osv. eller Metode og få grill, gryde, ovn osv. eller Bagværk og få brød, boller og lagkage osv. eller omregner mellem gram, liter og udenlandske mål - der er er meget at vælge imellem - Eller prøv en af vores mange opskrifter med Airfryer
Afstemning
Har du en airfryer?
Effektiv reklame - klik her