Forret Frokost. Arbejdstid: 45 min. Kogetid, krabber: 10-20 min. Middelsvær at lave. Høj pris. 4 personer.
# Ingredienser
til Krabbesalat - Crab Louis
2 store krabber (à ca ¾ kg) eller 1-1½ kg krabbekløer
Kogelage:
2 l vand
1 bdt dild
½ dl salt
Louis-sauce:
1½ dl
mayonnaise
½ dl cremefraiche
eller ymer
2-3 spsk
konc. tomatpuré
1 tsk
worcestershiresauce
1 knsp
chilipeber eller cayennepeber
1 skalotteløg
½ rød peberfrugt
salt og peber
Endvidere:
1 salathoved
2 hårdkogte æg
karse
Tilbehør: ristet brød eller Flûtes
*
Sådan laves Krabbesalat - Crab Louis
1. Bland vand, dild og salt i en gryde og bring det i kog.
Kom de skyllede, rengjorte krabber eller krabbekløer i den
kogende lage og kog dem 10-20 min. kortest for kløer.
Sæt gryden i koldt vand (i køkkenvasken) og lad krabberne
(kløerne) svale i kogelagen.
2. Løsn bugskjoldet fra rygskjoldet og fjern mavesæk,
galdeblære og gæller.
Knæk kløerne med en nøddeknækker eller med et let hammerslag
og pil kødet ud af skjold og kløer. Se Krabber naturel.
Louis-sauce:
3. Bland
mayonnaise, cremefraiche (ymer), tomatpuré, worcestershiresauce og chili
(cayennepeber).
Befri peberfrugten for frøstol og kerner.
Hak skalotteløg og peberfrugt fint og kom det i saucen.
Smag til med salt og peber.
Anretning:
4. Skyl og tør salaten.
Beklæd en skål eller et halvdybt fad med bladene.
Fordel krabbekødet ovenpå og hæld ca halvdelen af saucen
over.
Drys med hakket hårdkogt æg og pynt med karse.
5. Server salaten med ristet brød eller Flûtes og server
resten af saucen til.
Tips: Med krabbekød fra dåse går det hurtigere, men
det går ud over smagen.
Beregn i så tilfælde ca 300-400 g krabbekød.
Friske krabber forhandles mange steder kogte.
Salaten kan garneres med sorte oliven, tomatbåde eller
citronskiver.
Saucen klæ'r også andre fiske- og skaldyrsretter.
Se alle de bedste opskrifter med Krabbe
✅ Her er kogebogen med nemme
opskrifter, - prøv selv, Madplaner, Min kogebog,
Grill, Tøm
køleskab, Mad
til 1 person eller Mad
på 30 min.
Få gode
smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi hjælper dig med at lykkes i køkkenet.
----------- ooo OÔO ooo -----------