Forret Aftensmad Hovedret. Arbejdstid: 5 min. Kogetid: 10-15 min. Let at lave. Høj pris. Fryse-egnet. (Som forret: 6 personer Som hovedret: 4 personer)
# Ingredienser
til Krabbekløer, kogte
2 kg krabbekløer
Kogelage:
ca 3 l vand
3 spsk salt
2 bdt dild
*
Sådan laves Krabbekløer, kogte
1. Bring vandet i kog med salt og dild.
2. Læg krabbekløerne i den spilkogende lage og lad dem simre
10-15 min. heri.
Tag gryden fra varmen og lad kløerne køle af i lagen.
Stil eventuelt gryden i koldt vandbad, så går det hurtigere.
Kløerne må højst være 10 min. i den varme lage, ellers
bliver de tørre.
3. Tag kløerne op af lagen og knæk skallerne.
Brug enten en nøddeknækker eller læg kløerne på et
viskestykke og giv dem et let slag med en hammer, så skallerne akkurat revner
så meget, at man kan åbne dem.
Pil kødet ud af kløerne, eller server dem som »pil-selv«.
Tips: Server de kogte krabbekløer med ristet brød og
citronbåde og en eller flere af følgende saucer: Dildsauce, kold,
Dip, grøn, Barbecuesauce
(kold, med krydderurter), Aïoli eller en Cremefraichesauce,
kold.
Dilden kan udelades.
Kødet fra de kogte krabbekløer kan indgå i diverse retter,
se fx: Krabber fra
Thailand, Krabbetærte,
Krabbepilaf
og Krabbesalat.
Krabbekløerne kan også koges i en Court-bouillon.
Kan fryses med og uden skal. Holdbarhed: ca 3 måneder.
Se alle de bedste opskrifter med Krabbe
✅ Her er kogebogen med nemme
opskrifter, - prøv selv, Madplaner, Min kogebog,
Grill, Tøm
køleskab, Mad
til 1 person eller Mad
på 30 min.
Få gode
smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi hjælper dig med at lykkes i køkkenet.
----------- ooo OÔO ooo -----------