Logo

Kogte krebs

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Kogte krebs

 
Krebs kan købes levende eller kogte. Levende krebs er mørkebrune næsten sorte, men bliver ved kogning stærkt røde i farven.
Beregn 10-15 krebs pr. person, men vær klar over, at krebse-spisere kan spise flere.

Til forret må der beregnes 2-3 stk. pr. person.
Man kan undersøge om levende krebs er af god kvalitet, når halen er trukket godt ind under dyret.
Friske krebs fås hovedsagelig i juli og august samt lidt ind i september.

Til 4 personer. Tilberedningstid: ca 5 min. Kogetid: 5-6 min. Fryseegnet. 

 
# Ingredienser
40-50 krebs
6 litervand
1½ dl salt
½ bdt dildskærme
2 bdt frisk dild

 
* Tilberedning
1. Bring vand og salt i kog og tilsæt dildskærme samt det ene bdt frisk dild.

 
2. Kom halvdelen af de levende krebs i det spilkogende vand.
Læg låg på og kog krebsene i 5-6 min.
Tag det ene hold krebs op.

Bring vandet i kog igen og kom næste hold krebs i vandet.
Kog også dem 5-6 min.

 
3. Tag krebsene op og anret på et varmt fad.
Fordel resten af den friske dild over.

 
Kogte krebs spises med fingrene, husk derfor skylleskåle og stofservietter.
Server ristet brød eller flûtes samt smør og citronbåde til.

 
Sådan spises krebs naturel:
1. Vrid de små kløer af og gem dem.
Skær eller vrid hovedet af lige bag øjnene.

 
2. Skrab alt det bløde ud af hovedet.
Løft rygskjoldet frit og skrab »krebsesmørret« frit og nyd det.


3. Vrid halen fra kroppen.
Hold om krebsens underside og vrid eller løft haleskjoldet frit med en kniv, evt. ad flere gange.

 
4. Løft et tyndt lag af den nu frigjorte hales overside, og fjern den sorte streng (tarmen).

 
5. Kløerne tygges og suges fri for kød.
Skær den største klo op og tag kødet ud.

 
Krebsesmør
Stød 20 kogte krebseskaller i en morter eller blend dem.
Rør 50 g smør i, så det bliver en smidig masse.
Kom det i en lille gryde og smelt ved svag varme.
Hæld så meget vand ved, at skallerne er dækkede.
Lad det koge 15 min. Si skallerne fra.
Lad smørbandingen svale.
Skum smørret af og stil det koldt.
Server krebsesmørret til kogte krebs, i sauce eller supper.

 
Skaldyr - en delikatesse
Friske skaldyr fås det meste af året, sæsonen varierer lidt for de forskellige arter. Skaldyr omfatter krabber, hummer, krebs, rejer samt bløddyr som muslinger, østers, blæksprutte og snegle.

 
 Årets bedste opskrifter fås på Kogebog.dk - prøv selv, Madplaner, Min kogebog, Tøm køleskab, Mad til 1 person eller Mad på 30 min.

 


 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (4 stemmer)
Siden er blevet set 14.641 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Du kan vælge Måltid og få aftensmad, frokost osv. eller Metode og få grill, gryde, ovn osv. eller Bagværk og få brød, boller og lagkage osv. eller omregner mellem gram, liter og udenlandske mål - der er er meget at vælge imellem - Eller prøv en af vores mange opskrifter med Airfryer
Afstemning
Hvad synes du om de nye skruelåg der skal sidde fast?
Effektiv reklame - klik her