Bagværk Hjemmebag Brød. Arbejdstid: ca 20 min. Hævetid i alt: ca 1 ½ time Bagetid: 15 min. Let at lave. Lav pris. Fryse-egnet. Antal: ca 14 stk.
# Ingredienser
til Kernebrød, små
100 g knækkede hvedekerner (ca 1½ dl)
50 g solsikkekerner (knap 1 dl)
5 dl-vand
50 g gær
700 g hvedemel (ca 12 dl)
1 spsk salt
1 spsk olie
Pensling: 1 æg
*
Sådan laves Kernebrød, små
1. Overhæld den knækkede hvede med kogende vand og lad den
stå i 10 min.
Lun vandet til 35°C og kom det i en stor skål.
Rør gæren ud heri og tilsæt salt og olie.
2. Rør de skoldede, afdryppede hvedekerner og
solsikkekernerne i gærblandingen.
Tilsæt melet lidt ad gangen.
Tag dejen ud på et melet bord, så snart den slipper fadet,
og ælt den blank og smidig.
3. Stil dejen til hævning tildækket og lunt i mindst 1 time.
4. Ælt dejen kort sammen. Ikke for længe, så slås luften helt
ud af den.
Rul den til en pølse og skær den i ca 14 stykker.
Form små aflange brød og sæt dem på en smurt, meldrysset
bageplade eller på en bageplade beklædt med bagepapir og lad dem efterhæve lunt
og tildækket i ca 30 min.
Sæt ovnen på 225 °C.
5. Pensl brødene med sammenpisket æg og drys med mel.
Rids dem med en skarp kniv på tværs.
Bag dem på næstnederste rille i ca 15 min., til de er
gyldne.
Lad dem afkøle utildækket på en bagerist.
Tips: Kernerne i dejen kan varieres med knækkede
rugkerner, 3-kornsblanding, hel boghvede eller hvedeklid.
Rugkerner skal, som alle andre kerner, udblødes først, dvs.
overhældes med kogende vand og stå 10 min.
Den længere hævetid er nødvendig for brød, der indeholder
groft mel.
Kan fryses. Holdbarhed: 4-6 måneder.
Se alle de bedste opskrifter med Brød
✅ Her er kogebogen med nemme
opskrifter, - prøv selv, Madplaner, Min kogebog,
Grill, Tøm
køleskab, Mad
til 1 person eller Mad
på 30 min.
Få gode
smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi hjælper dig med at lykkes i køkkenet.
----------- ooo OÔO ooo -----------