Logo

Kartofler ovngratinerede variationer

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Kartofler ovngratinerede variationer

 
Disse opskrifter er perfekte til en sidste-øjebliks gæstemiddag med få ingredienser, hvoraf du måske har nogle af dem - fx kartofler - se 3 gode forslag her
4 portioner. Samlet tid: 75 min. Arbejdstid 75 min. Ikke fryseegnet.
Ens for alle 3 retter:

 
OVNKARTOFLER MED HVIDLØG:
# Ingredienser
750 g kartofler
3-4 dl bouillon
1 fed knust hvidløg
friskkværnet peber
evt. salt
40 g smør

 
* Tilberedning
Skær de skrællede kartofler i stave.
Læg dem i et velsmurt ildfast fad.
Drys knust hvidløg og peber imellem.
Tilsæt også lidt salt, afhængig af hvor salt bouillonen er.
Hæld bouillon over kartoflerne, så de er godt halvt dækket.
Fordel smørklatter over.
Dæk fadet med låg eller folie.
Sæt det på ovnristen midt i ovnen ved 180 °C i ca. 45 minutter.
Fjern låg eller folie de sidste 10 minutter af stegetiden.
Sæt kartoflerne et øjeblik under grill, hvis de ikke er gyldne nok.
Server kartoflerne i fadet til kød og fiskeretter.

 
OVNKARTOFLER MED OST
# Ingredienser
750 g kartofler
2 spsk finhakket skalotteløg
100 g groftreven gruyere eller emmenthaler ost
salt, friskkværnet peber
1 æg
4 dl mælk eller fløde evt. halvt af hver
30 g smør

 
* Tilberedning
Skræl kartoflerne og skær dem i tynde skiver.
Læg dem lagvis med groftreven ost og -løg i et velsmurt, ildfast fad.
Drys salt og peber mellem lagene.
Pisk æg og mælk/fløde sammen.
Hæld blandingen over kartoflerne.
Drys lidt mere ost øverst.
Fordel smørklatter over kartoflerne.
Dæk fadet med låg eller folie.
Sæt det på ovnristen midt i ovnen ved 200 °C i ca. 45 minutter indtil kartoflerne er møre.
Bag kartoflerne de sidste 15 minutter uden låg/folie.
Gratiner kartoflerne et øjeblik under en varm grill, hvis de ikke er gyldne nok.
Server kartoflerne i fadet til kød eller fjerkræretter.
Drys eventuelt hakket persille over.

 
OVNKARTOFLER MED CREMEFRAICHE
# Ingredienser
750 g kartofler
1 fed hvidløg
2 dl cremefraiche
1-2 dl bouillon
salt
1 tsk mild paprika
25 g smør

 
* Tilberedning
Skær de skrællede kartofler i tynde skiver.
Gnid et velsmurt, ildfast fad med et fed overskåret hvidløg.
Bland cremefraiche og bouillon.
Læg kartoffelskiverne lagvis i fadet med cremefraicheblandingen.
Drys salt og paprika mellem lagene.
Hæld resten af cremefraicheblandingen over.
Fordel smørklatter øverst.
Dæk fadet med låg eller folie.
Sæt det i ovnen ved 200° i 45 minutter.
Fjern låg/folie de sidste 15 minutter af stegetiden.
Server kartoflerne i fadet til kød eller fisk.
Hakket kryddergrønt såsom persille, dild eller estragon kan drysses over.

 
Her er kogebogen med nemme opskrifter, - prøv selv, Madplaner, Min kogebog, Grill,
Tøm køleskab, Mad til 1 person eller Mad på 30 min.
Få gode smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi hjælper dig med at lykkes i køkkenet.
Se alle opskrifter med kartofler HER

 


 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (8 stemmer)
Siden er blevet set 6.603 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Du kan vælge Måltid og få aftensmad, frokost osv. eller Metode og få grill, gryde, ovn osv. eller Bagværk og få brød, boller og lagkage osv. eller omregner mellem gram, liter og udenlandske mål - der er er meget at vælge imellem - Eller prøv en af vores mange opskrifter med Airfryer
Afstemning
Regeringen, er der nogen der skal udskiftes?
Foreslå nyt svar
Effektiv reklame - klik her