Kartoffelmos bruges i det meste som tilbehør til mange
sammenkogte retter, fx gullasch og bankekød eller i Brændende
kærlighed
4-6 pers.
# Ingredienser
1 kg kartofler
1-2 dl mælk
50 g smør
1 tsk groft salt
friskkværnet peber.
* Tilberedning
Skræl kartoflerne og skær dem i mindre stykker.
Kog dem godt møre i en tykbundet gryde i vand uden
salt, ca. 20 min.
Hæld vandet fra kartoflerne, og damp dem helt tørre.
Mos kartoflerne med kartoffelstøder eller elpisker, og
tilsæt mælken lidt efter lidt under stadig piskning.
Tilsæt smørret og pisk mosen let. Smag til med salt og
peber.
Tips: Kartofler, der skal moses, skal altid koges
uden salt.
En rest kartoffelmos kan røres op med mælk og lægges over
en sammenkogt ret, som et låg.
Gratineres i ovnen til retten er gennemvarm.
Kartoffelmos med Squash
4-6 pers.
1 portion kartoffelmos som ovenfor.
Squashblanding:
50 g smør
4 mellemstore, grofthakkede løg
1 squash i
terninger (ca. 400 g)
4 tomater i terninger
½ tsk tørret basilikum
1 tsk groft salt
friskkværnet peber.
Pynt: grofthakket persille.
* Tilberedning
Tilbered kartoffelmosen efter ovenstående opskrift.
Squashblanding:
Smelt smørret i en tykbundet gryde, og svits løgene heri.
Tilsæt squash- og tomatterninger, basilikum, salt og peber.
Kog grønsagsblandingen ved jævn varme 4-5 min, og
smag den til.
Hæld kartoffelmosen i et serveringsfad og læg
grønsagsblandingen over. Pynt med persille.
Tips: Retten kan også pyntes med ristede
baconterninger.
Kartoffelmos er en kendt ret i de fleste danske hjem.
I Brændende
kærlighed udgør kartoffelmos hovedparten og
kan ikke erstattes af andet.
Se alle de bedste opskrifter med Kartoffelmos
✅ Her er kogebogen med nemme
opskrifter, - prøv selv, Madplaner, Min kogebog, Grill,
Tøm køleskab, Mad til 1 person, Børnekokke eller Mad på 30 min.