Kartoffelkurve eller fuglereder er en klassisk og virkelig
elegant måde at servere tilbehør på. Kurvene kan indeholde mange forskellige
delikatesser.
Forberedelsestid 10 min + 10 min trækketid. Tilberedning 20
min. Krævende. Portionen giver 4 kurve
# Ingredienser
2 store kartofler
olie, til dybstegning
* Tilberedning
1. En frituregryde eller en sauterpande fyldes en tredjedel
op med olie.
Kartoflerne skrælles, og enderne skæres bort.
2. Et mandolinjern monteres med et bølgeskær på 1 mm.
Skær den første skive, drej kartoflen en kvart omgang, og
skær igen.
På denne måde drejes kartoflen en kvart omgang mellem hver
skive.
Drej den i den samme retning hver gang.
Fortsæt på denne måde til begge kartoflerne er skivet op.
Har man ikke noget mandolinjern, må kartoflerne skæres i
meget tynde skiver med en skarp kniv.
Skiverne lægges i en skål koldt vand i 10 min.
Dette gøres for at trække stivelsen ud af kartoflerne og
dermed give et sprødere resultat.
Hæld vandet fra og tør kartoffelskiverne grundigt i et rent
viskestykke.
3. To metaltrådkurve, den ene ca. 7 cm diameter, den anden
lidt mindre,
dyppes et øjeblik i den varme olie.
Lav derefter en kartoffelkurv ifølge teknikken nedenfor.
Kurven frituresteges i 3-5 min., eller til den er sprød og
gylden.
Kartoffelkurvene drypper let af, inden de ganske forsigtigt
tages ud af formene.
Drys med fint salt. Fortsæt på samme måde med de sidste
kurve.
Friturekurve
Disse metaltrådkurve bruges bl.a. til fremstilling af
kartoffelkurve.
Den største metalkurv fores omhyggeligt med de tynde
kartoffelskiver.
Den mindre kurv placeres indeni.
Pres kurvene godt sammen, og nedsænk dem i den varme olie
til kurvene er gyldne.
Se alle de bedste opskrifter med Kartofler
✅ Her er kogebogen med nemme
opskrifter, - prøv selv, Madplaner, Min kogebog, Grill,
Tøm køleskab, Mad til 1 person, Børnekokke eller Mad på 30 min.