Så hurtigt kan en ganske enkel kartoffelgratin forvandles til en lille, fornem ovnret - blot ved at tilføje rørhatte og gruyere
Til 2 personer. Er du alene så halvér ingredienserne.
Tilberedning, 40 min.
# Ingredienser
1¼ dl piskefløde
1½ dl mælk
10 g tørrede rørhatte
1 fed hvidløg
700 g kartofler
salt og peber
muskat
50 g reven gruyere ost
* Tilberedning
1. Varm piskefløde og mælk op.
Skyl rørhattene med koldt vand og kom dem i den varme fløde-mælk.
Tag det hele fra ilden, og lad svampene trække i 10
minutter.
Tag rørhattene op med en hulske og hak dem.
Hak også hvidløget.
2. Skræl kartoflerne, og høvl dem i 2 mm tynde skiver.
Kartoffelskiver, hakkede rørhatte og hvidløg vendes i fløde-mælken
og koges i ca 10 minutter ved middel varme.
Rør flere gange, så kartoflerne ikke brænder på.
Smag kraftigt til med salt, peber og muskat.
3. Kartoffelmassen fordeles i en smurt gratinform 24x15 cm.
Drys reven gruyere over.
Bag gratinen på mellemste rille i den forvarmede ovn ved 200
°C (varmluft 180 °C) i ca 15 min. Sluk derefter ovnen, og lad gratinen hvile i
10 minutter, før den tages ud.
Energi pr. portion: 17 g protein, 29 g fedt, 39 g kulhydrater
= 490 kcal (2058 kJ)
TØRREDE RØRHATTE
Tidligere var det svært at få fat på tørrede rørhatte, men
nu fås de i mange velassorterede supermarkeder.
✅ Bliv inspireret på Kogebog.dk - prøv også Madplaner, Min
kogebog, Tøm køleskab,
Mad til 1 person eller Mad på 30 min.
Få de bedste
opskrifter med Kogebog.dk nemlig. Vi
hjælper dig med at lykkes i køkkenet.