Logo

Kartoffelæggekage med skinke

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Kartoffelæggekage med skinke 

 
Lækker kartoffelæggekage med skinke og purløg. En ret der både kan serveres til brunch, frokost eller aftensmad. Nem og velsmagende. Se opskriften her.
4-6 portioner. Samlet tid: 1¼ time. Arbejdstid 30 min. Ikke fryseegnet.
 
# Ingredienser
½-¾ kg kartofler
4-6 spsk olie
1 stort finhakket løg
100 g skinke eller hamburgerryg
1 rød eller grøn peberfrugt
salt og friskkværnet peber
100-150 g emmenthaler- eller smelteost
6 æg
6 spsk mælk
PYNT:
Hakket purløg evt. hakket estragon eller persille.

 
* Tilberedning
Skræl kartoflerne. Skær dem i små terninger.
Tør dem i et rent viskestykke.
Varm 3-4 spsk olie på en tykbundet pande.
Rist kartoflerne 2-3 minutter ved kraftig varme.
Dæmp varmen.
Steg kartoflerne til de er møre, 15-20 minutter.

 
Rist løgene med, de sidste 5 minutter ved lidt kraftigere varme.
Skær skinke og peberfrugt i små terninger.
Svits begge dele med et par minutter.
Drys salt og friskkværnet peber over.
Skær osten i terninger, og fordel dem over kartoflerne.
Tilsæt evt. lidt mere fedtstof, hvis det er nødvendigt.

 
Pisk æg og mælk let sammen med en gaffel.
Hæld æggemassen over kartoflerne ved ret kraftig varme.
Rør et par omgange, så fyldet fordeler sig jævnt.
Dæmp varmen.
Stik af og til i æggekagen med en gaffel, så det tynde ovenpå kan løbe ned.
Bag æggekagen ved svag varme til æggemassen er stiv, men stadig blank og fugtig på overfladen.

 
Æggekagen serveres i panden. Den overdrysses med hakket grønt i serveringsøjeblikket.

 
VARIATION AF RETTEN:
I.
Skinke kan udskiftes med røget sild, tunge eller ristede baconterninger.

 
II.
Tilsæt kartoflerne 1 dl hakket løg, 1-2 fed hvidløg, 100-200 g rå champignonskiver, 3-4 tomater skåret i både. Ost kan evt. udelades.

 
III.
Rist terninger af kogte, kolde kartofler sammen med 1 dl finhakket løg. Hæld æggemassen over.
Når æggekagen er næsten stiv, lægges skiver af stegt flæsk eller bacon over.
Drysses med fintklippet purløg og serveres med sennep evt. groft rugbrød.

 
INFO: En æggekage eller omelet er som en tærte med sprød bund og skorpe og et mere flydende indre. Hovedingrediensen er æg, men kan også laves på kikærtemel, og der tilsættes mælk og nogle gange også mel. En æggekage serveres ofte med stegt bacon, purløg, tomater og rugbrød.

 
Her er kogebogen med nemme opskrifter, - prøv selv, Madplaner, Min kogebog, Grill,
 Tøm køleskab, Mad til 1 person eller Mad på 30 min.
Få gode smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi hjælper dig med at lykkes i køkkenet.
Se alle opskrifter med kartofler HER

 


 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (6 stemmer)
Siden er blevet set 12.565 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Du kan vælge Måltid og få aftensmad, frokost osv. eller Metode og få grill, gryde, ovn osv. eller Bagværk og få brød, boller og lagkage osv. eller omregner mellem gram, liter og udenlandske mål - der er er meget at vælge imellem - Eller prøv en af vores mange opskrifter med Airfryer
Afstemning
Har du prøvet Kviz.dk?
Effektiv reklame - klik her