Logo

Karrysuppe med muslinger

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Karrysuppe med muslinger 

 
Forret. Arbejdstid: 40 min. Kogetid: 10 min. Middelsvær at lave. Mellem pris. Fryse-egnet 4 personer.

 
# Ingredienser til Karrysuppe med muslinger
1 kg friske blåmuslinger
Kogelage:
1 dl tør hvidvin
2 (skalotte)løg
1 persillekvist
1 laurbærblad
2 hele peberkorn

 
Endvidere:
2 (skalotte)løg
25 g smør
2-3 tsk karry
1½ spsk hvedemel
1 l fiskebouillon (evt. terning)
1 dl (piske)fløde
*
Sådan laves Karrysuppe med muslinger
1. Børst muslingerne grundigt med en stiv børste under rindende, koldt vand.
Kasser muslinger, der ikke lukker, evt. ved et let slag mod bordet (se Blåmusling).
 

Lage:
2. Hak (skalotte)løgene fint og kog dem sammen med de øvrige ingredienser i en stor gryde 5 min.

 
3. Hæld muslingerne i og damp dem for stærk varme under tætsluttende låg i 5 min.
Ryst gryden af og til, så varmen fordeles.

 
4. Tag muslingerne op med en hulske.
Kasser eksemplarer, der stadig lukker tæt.
Befri muslingerne for skaller, fjern strengen og den lille sorte »kugle«.
Læg muslingerne i et fad.
Si lagen gennem et fint klæde eller gennem et lag pladevat lagt i en sigte, så selv det fineste sand holdes tilbage.
Lad lagen koge lidt ind og gem den.

 
5. Pil løgene og hak dem fint.
Smelt smørret i en tykbundet gryde, det skal ikke tage farve.
Kom karry og løg i smørret og lad det snurre kort, så frigøres smagen bedst.

 
6. Rør melet i og spæd langsomt med bouillonen og væden fra muslingerne.
Rør godt undervejs.
Lad suppen koge uden låg ved svag varme ca 10 min.

 
7. Rør fløden i, og smag til med salt og evt. lidt mere karry.
Læg muslingerne i suppen, varm dem netop igennem og server straks.
Muslingerne må ikke varmes mere end 1 minut, så bliver de seje.
Server Croûtoner til.
 

Tips: Se Fiskebouillon. Kalve- eller hønsebouillon kan erstatte fiskebouillonen.
Skær evt. 1 gulerod, 1 porre og ½ persillerod småt ud, og kog dem sammen med et par stilke timian og persille i fiskebouillonen.
Si bouillonen, lav karrysuppen som beskrevet ovenfor.
1 enkelt lille blad løvstikke giver også suppen karakter.
Kan fryses uden muslinger. Holdbarhed: 2-3 måneder.

 

Se de bedste opskrifter med Karry

 
Her er kogebogen med nemme opskrifter, - prøv selv, Madplaner, Min kogebog, Grill, Tøm køleskab, Mad til 1 person eller Mad på 30 min.
Få gode smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi hjælper dig med at lykkes i køkkenet.

 
----------- ooo OÔO ooo -----------

 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (3 stemmer)
Siden er blevet set 6.417 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Du kan vælge Måltid og få aftensmad, frokost osv. eller Metode og få grill, gryde, ovn osv. eller Bagværk og få brød, boller og lagkage osv. eller omregner mellem gram, liter og udenlandske mål - der er er meget at vælge imellem - Eller prøv en af vores mange opskrifter med Airfryer
Afstemning
Har du en airfryer?
Effektiv reklame - klik her