Logo

Karpe, blåkogt - Carpe au bleu

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Karpe, blåkogt - Carpe au bleu 

 
Aftensmad Hovedret. Arbejdstid: 25 min. Trækketid: ca 20 min. Court-bouillon: 20 min. Kogetid, fisk: ca 20 min. Svær at lave. Mellem pris. 4-6 personer.

 
# Ingredienser til Karpe, blåkogt
1 frisk, helst levende, karpe (ca 1½ kg)
2 dl hvidvinseddike

 
Court-bouillon:
gællerne fra fisken
1½ l vand
1 dl hvidvinseddike
1 spsk salt
1 løg
1 gulerod
1 laurbærblad
6 hvide peberkorn
1 bdt persille
*
Sådan laves Karpe, blåkogt
1. Klip gællerne af fisken og gem dem.
Skær eller klip gatåbningen fri og træk herefter indvoldene ud af fisken oppe ved gælleåbningen.
Tør fisken indvendigt, men skyl den ikke og rør i det hele taget mindst muligt ved den, ellers ødelægges det fine slimlag, der er en forudsætning for blåfarvningen.

 
2. Lun eddiken og stænk den over fisken.
Lad den stå og trække en snes min.

 
Court-bouillon:
3. Kog imens en court-bouillon.
Læg gællerne i en gryde, dæk med vandet, tilsæt eddike, salt, det pillede, delte løg, den skrællede, delte gulerod, laurbærblad, persille og peberkorn.
Kog court-bouillonen 20 min. under låg og si den. Lad den svale af.

 
4. Kom den næsten kolde court-bouillon i (fiske)gryden.
Anbring fisken i gryden, helst på en rist, og bring court-bouillonen til lige under kogepunktet.
Fjern eventuelt skum uden at røre fisken.
Lad fisken mørne for svag varme under låg i ca 20 min.
Lad den trække nogle min. i lagen.

 
Anretning:
5. Hæv fisken på risten eller lemp den forsigtigt op af gryden.
Anbring den på en (hvid) tøjserviet og fold servietten let op omkring, så fisken holdes tør og varm.
Skal det være på den gammeldags facon, skal fisken lægges »i krum«, det vil sige, at den skal næsten »bide sig selv i halen«.
Server straks.

 
Tips: Kun helt friske, allerhelst levende, fisk egner sig til blåkogning.
Hvide kartofler, smeltet smør og reven peberrod er klassisk tilbehør.
Andre saucer, fx Beurre Blanc Sauce, Hollandaisesauce eller Hvidvinssauce til fisk er også velegnede.
Kold kan fisken nydes med Flødepeberrod eller Gribichesauce og Flûtes eller Butterdejssnitter.
Har du lidt fiskesuppe eller skrog/hoved (i fryseren), kan court-bouillonen beriges med det.
 

Se de bedste opskrifter med Karpe

 
Her er kogebogen med nemme opskrifter, - prøv selv, Madplaner, Min kogebog, Grill, Tøm køleskab, Mad til 1 person eller Mad på 30 min.
Få gode smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi hjælper dig med at lykkes i køkkenet.

 
----------- ooo OÔO ooo -----------

 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (5 stemmer)
Siden er blevet set 6.759 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Du kan vælge Måltid og få aftensmad, frokost osv. eller Metode og få grill, gryde, ovn osv. eller Bagværk og få brød, boller og lagkage osv. eller omregner mellem gram, liter og udenlandske mål - der er er meget at vælge imellem - Eller prøv en af vores mange opskrifter med Airfryer
Afstemning
Hvem vil du helst have som ny statsminister?
Effektiv reklame - klik her