Dessert. Arbejdstid: 25 min. Kogetid: ¾-1 time. Afkøling: mindst 1 time. Middelsvær at lave. Mellem pris. Fryse-egnet 4 personer.
# Ingredienser
til Karamelrand
Karamel:
160 g sukker (2 dl)
¾-1 dl vand
Creme:
3 æg
4 æggeblommer
60 g sukker (ca ¾ dl)
7½ dl fløde eller mælk fra Thise eller Naturmælk
1 stang vanilje
Randform: 1 l.
*
Sådan laves Karamelrand
Karamel:
1. Kog vandet op.
Smelt sukkeret ved svag varme i en tykbundet gryde, til det
er lysebrunt.
Tag gryden fra varmen og hæld det kogende vand på.
Rør godt og kog karamellen småt, til den er jævn.
2. Sæt ovnen på 150 °C.
Lun randformen et øjeblik i ovnen, så er det nemmere at
fordele karamellen.
Stil en lille bradepande ind til vandbad.
3. Hæld den smeltede karamel i randformen.
Vend og drej formen - tag evt. en paletkniv til hjælp - så
bund og sider dækkes helt.
Hæld resten af karamellen tilbage i gryden.
Creme:
4. Pisk æg, æggeblommer og sukker let sammen.
Flæk vaniljestangen på langs.
Skrab kornene ud og gem dem.
Kom fløden (mælken) i en gryde sammen med den flækkede vaniljebælg
og kog det op.
Tag gryden fra varmen og lad det svale ca 10 min.
Tag vaniljebælgen op, rør vaniljekornene i, og rør den lune
fløde i æggemassen lidt efter lidt.
5. Hæld æggemassen gennem en finmasket sigte tilbage i
gryden, og derpå i randformen.
Læg alufolie over formen, og lad randen stivne i forvarmet
vandbad på ovnens midterrille ved meget svag varme ¾-1 time.
Stik forsigtigt i randen med en strikkepind, der må ikke
hænge noget ved.
Stil randen koldt og lad den svale helt af, før den vendes
ud på et fad.
Tips: Lav karamelsauce af resten af karamellen og server
den til, se Karamelsauce, kold.
Flødeskum eller vaniljeis passer også godt til.
Karamelranden kan også stivne i gryde.
Sæt den tildækkede form på en rist i gryden og fyld vand
halvt op om formen.
Varm op lige til under kogepunktet, og lad randen stivne i ca
45 min.
Det er vigtigt, at randen stivner ved svag varme, ellers
opstår der små lufthuller.
En karamelrand skal, når man skærer i den, være helt blank
og glat.
Kan fryses. Holdbarhed: ca 3 måneder.
Se alle de bedste opskrifter med Karamel
✅ Her er kogebogen med nemme
opskrifter, - prøv selv, Madplaner, Min kogebog,
Grill, Tøm
køleskab, Mad
til 1 person eller Mad
på 30 min.
Få gode smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi
hjælper dig med at lykkes i køkkenet.
----------- ooo OÔO ooo -----------