Forret Frokost. Arbejdstid: 40 min. Marinering: 12 timer. Trækketid, fars: mindst 2 timer. Bagetid: ca 1½ time. Afkøling: mindst 4 timer, gerne til næste dag. Middelsvær at lave. Høj pris. Fryse-egnet 6 personer.
# Ingredienser
til Kaninpostej
1 kanin (ca 1½ kg)
Fars:
1 kaninlever eller 2-3 kyllingelevere
400 g skært kalvekød
250 g kogeflæsk (uden svær og ben)
125 g fersk spæk
2 skalotteløg
2 æg
2 kviste timian
salt og peber
Marinade:
5 cl cognac (½ dl)
1 dl (hvid) portvin
Til formen:
200 g fersk spæk i tynde skiver
2 kviste timian
Postejform: 2 l
*
Sådan laves Kaninpostej
1. Kaniner købes flåede og udtagne.
Skær indmaden fra, hvis den er med, og gem leveren.
Skær hovedet af og kasser det.
Skær lårene og forbenene af.
Skær brystfileterne af og skær dem i lange strimler.
2. Læg brystfileterne i en skål og hæld cognac og portvin
over.
Lad dem marinere ca 12 timer på et svalt sted.
Vend dem gerne en gang eller to.
Fars:
3. Skær resten af kaninkødet fra ben og skrog.
Hak det sammen med lever, kalvekød, kogeflæsk og spæk i
el-hakker eller to gange gennem kødmaskinen.
4. Rør det til en fars med finthakkede skalotteløg, æg,
fintklippet timian, salt og peber.
Tag kaninfileterne op og hæld marinaden i farsen lidt ad
gangen, til den er tilpas blød.
Lad farsen stå koldt og tildækket i mindst 2 timer.
5. Sæt ovnen på 180 °C og sæt en bradepande med vand ind.
6. Fór postejformen med spækskiverne.
Lad dem hænge godt ud over formen, eller gem et par skiver
til at dække farsen med.
Læg halvdelen af farsen i bunden.
Fordel kaninfileterne herover og dæk med resten af farsen.
Fold spækket ind over eller læg de sidste spækskiver øverst.
Slut med et par timiankviste.
7. Bag kaninpostejen ca 1½ time.
Stik i postejen. Kommer gaflen tør op, er postejen færdig.
8. Lad postejen blive helt kold, gerne under let pres, og
server den i skiver, gerne dagen efter.
Server fx en grøn salat til med kapers eller
madagascarpeber. Eller (sorte)oliven, Cornichons
og Flûtes.
Tips: Portvin kan erstattes med (halv)tør madeira.
Kan fryses. Holdbarhed: 2-3 måneder.
Se alle de bedste opskrifter med Kanin
✅ Her er kogebogen med nemme
opskrifter, - prøv selv, Madplaner, Min kogebog,
Grill, Tøm
køleskab, Mad
til 1 person eller Mad
på 30 min.
Få gode smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi
hjælper dig med at lykkes i køkkenet.
----------- ooo OÔO ooo -----------