Logo

Kalveschnitzel naturel

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Kalveschnitzel naturel


Tynde skiver kalv uden ben kaldes schnitzler. De har fået navn efter tilberedning og tilbehør. 

Se Schnitzel florentine, Paprikaschnitzel og Gratineret schnitzel  HER

Opskrifterne er til 4 personer. Tilberedningstid: 15-20 min. Ikke fryseegnet

 
# Ingredienser
4 skiver kalve-inderlår (ca. 500 g)
salt og peber

½ tsk paprika
25 g smør

2 dl bouillon (af terning)
1½ dl hvidvin (kan udelades)

 
* Fremgangsmåde
1. Bank kødet tyndt ud, gnid det med paprika og steg det i smør, 2-3 min. på hver side ved jævn varme.
Drys kødet med salt og peber og hold det varmt.

 
2. Kog panden af med bouillon og hvidvinen. Kog ind til det halve.

 
3. Giv kogte kartofler, smørdampede grønsager og pandesky til.

 
Variationer:
Der er flere lækre variationer med »schnitzel naturel« som basis.

 
Schnitzel florentine
Anret de varme schnitzler på smørdampet spinat, der er krydret med salt, peber og muskat.
Dæk kødet med hele, små champignon i flødesauce og drys et tyndt lag revet ost over.
Sæt retten i ovnen i nogle minutter under grill (eller ved højeste varme).
Lad retten gratinere; men pas på den ikke branker.
En salat passer fint til.

 
Paprikaschnitzel
Steg schnitzlerne og hold dem varme.
Svits 2 store løg i fedtstoffet på panden.
Tilsæt 1-2 grofthakkede røde peberfrugter, 1 tsk paprika, 1 ds (70 g) tomatpuré og 2 dl bouillon.
Kog det lidt ind, rør 3 spsk fløde i, smag saucen til og hæld den over kødet.

 
Gratineret schnitzel
Steg schnitzlerne og læg dem i et ovnfast fad.
Svits tomatskiver i fedtstoffet og fordel dem over kødet.
Drys med salt, peber og basilikum.
Rør 50 g mayonnaise med 1 æggeblomme, 1 spsk citronsaft, 1 spsk tomatpuré, 4-5 spsk reven ost og smag det til.
Vend en stiftpisket æggehvide i og fordel blandingen over tomaterne.
Stil fadet under grillen, til gratineringen er gylden.
Server brød og salat til.

 


 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (4 stemmer)
Siden er blevet set 9.992 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Du kan vælge Måltid og få aftensmad, frokost osv. eller Metode og få grill, gryde, ovn osv. eller Bagværk og få brød, boller og lagkage osv. eller omregner mellem gram, liter og udenlandske mål - der er er meget at vælge imellem - Eller prøv en af vores mange opskrifter med Airfryer
Afstemning
Grundlov og dk-flag
Hvad er de vigtigste opgaver for Danmarks politikere?
Effektiv reklame - klik her