Logo

Kalveryg Milanese

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Kalveryg Milanese 

 
Aftensmad Hovedret. Arbejdstid: 45 min. Stegetid. 1¼-1½ time. Kogetid, båndspaghetti: 7-9 min. Svær at lave. Høj pris. 6 personer.

 
# Ingredienser til Kalveryg Milanese:
2 kg kalveryg (kamstykke)
salt og peber

 
Tomatsauce:
500 g friske tomater
2 fed hvidløg

 
Tilbehør:
400 g champignon
150 g røget skinke
½ dl halvtør madeira eller sherry
400 g fettuccine (båndspaghetti)
1 spsk olie
*
Sådan laves Kalveryg Milanese:
1. Bed slagteren om at skære rygbenet af kalveryggen, så kun ribbenene er tilbage.
Husk at få rygbenet med.
Rids fedtlaget i tern med en skarp kniv.

 
2. Sæt ovnen på 225 °C.
Gnid kalve ryggen med salt og peber og læg den på rygbenet på risten over bradepanden.
Sæt den i ovnen i 15 min. Tag stegen ud og dæmp varmen til 160 °C.

 
3. Sæt atter stegen i ovnen, når temperaturen er faldet, og steg den yderligere 1-1¼ time.
(Et stegetermometer skal vise 55 °C som kødets midtertemperatur).

 
4. Tag stegen ud og læg den på et varmt fad.
Dæk den godt med alufolie og pak et viskestykke uden om.
Lad stegen hvile i 15-20 min.
Så når varmen at fordele sig i kødet, så midtertemperaturen stiger (til ca 62 °C) og kødet bliver pænt rosa.

 
Tomatsauce:
5. Skold og flå tomaterne. Skær dem i kvarte.
Pil hvidløgsfeddene.
Purer tomater og hvidløg i blender, til saucen skummer.
Eller passer tomaterne gennem en sigte og pisk dem sammen med presset hvidløg.
Si saucen over i en gryde og varm den op, til den lige netop begynder at koge.
Tag gryden fra varmen, så tomaterne bevarer deres friske smag.
Smag saucen til med salt og peber.

 
Tilbehør:
6. Skær rodskiven af champignonerne og skyl dem kort under koldt vand.
Tør dem og skær dem i skiver.
Skær skinken i tynde strimler.

 
7. Kog madeira (sherry) og champignon i en lille gryde et par min.
Tilsæt skinken og kog småt 1 minut uden låg.
Hæld blandingen til afdrypning i en sigte over en skål. Gem væden.

 
8. Kog rigeligt, letsaltet vand op i en gryde.
Tilsæt 1 spsk olie og kom båndspaghettien i under omrøring i begyndelsen.
Lad den koge 7-9 min. uden låg.

 
9. Hæld vandet fra båndspaghettien og lad den dryppe af et øjeblik i et dørslag.
Kom den i en varm skål.
Bland champignon og skinke i båndspaghettien.
Kom væden i tomatsaucen.

 
Anretning:
10. Skær kødet fra benene og skær det i let skrå skiver.
Læg skiverne tilbage på rygbenet.
Hæld lidt af tomatsaucen over båndspaghettien, hæld resten i en varm sauceskål og server den til kødet sammen med båndspaghettien.

 
Tips: Den friske tomatsmag dominerer saucen, så dåsetomater kan ikke bruges her.
Dette er en tillempet udgave af den klassiske Kalveryg Milanese.
Den klassiske version har også kalvetunge i strimler og trøfler blandet i spaghettien.

 
INFO: Kalvekød Milanese eller kalvekød alla Milanese (italiensk: cotoletta alla milanese [kotoˈletta alla milaˈneːze, -eːse]; Milanese: co(s)toletta a la milanesa [ku(s)tu'lɛta a la mila'neːza]), er en italiensk ret i milanesisk Lombardisk køkken og et populært udvalg af cotoletta. Det tilberedes traditionelt med en kalvekødskotelet eller mørbrad og steges som en paneret kotelet, stegt i smør. På grund af sin form kaldes det ofte oreggia d'elefant på milansk eller orecchia d'elefante på italiensk, hvilket betyder elefantens øre. Almindelig variation lavet med kylling er populær i USA og andre engelsktalende lande og bærer navnet "kylling Milanese" (italiensk pollo alla Milanese). Andre forskellige panerede kødretter tilberedt i Sydamerika blev inspireret af cotoletta alla milanese og er kendt som milanesa. En anden variation af milanesa i samme region kaldes a la napolitana og ligner cotoletta alla milanese med et præparat af ost og tomat.

 

Se alle de bedste opskrifter med Kalvekød

 
Her er kogebogen med nemme opskrifter, - prøv selv, Madplaner, Min kogebog, Grill, Tøm køleskab, Mad til 1 person eller Mad på 30 min.
Få gode smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi hjælper dig med at lykkes i køkkenet.

 
----------- ooo OÔO ooo -----------

 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (4 stemmer)
Siden er blevet set 6.421 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Du kan vælge Måltid og få aftensmad, frokost osv. eller Metode og få grill, gryde, ovn osv. eller Bagværk og få brød, boller og lagkage osv. eller omregner mellem gram, liter og udenlandske mål - der er er meget at vælge imellem - Eller prøv en af vores mange opskrifter med Airfryer
Afstemning
Hvad synes du om de nye skruelåg der skal sidde fast?
Effektiv reklame - klik her