Logo

Kalvehaleragout

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Kalvehaleragout 

 
Aftensmad Hovedret. Arbejdstid: 20 min. Kogetid: ca 2½ time. Middelsvær at lave. Fryseegnet. Kalvehale er rimelige i pris. Fantastisk til supper og ragout. Benyt denne opskrift og nyd det gode resultat. Opskrifter passer også til oksehale.


4 personer.  

 
# Ingredienser til Kalvehaleragout:
1 kg kalvehaler 
3 spsk hvedemel
salt og peber

 
Endvidere:
50 g smør
1 løg (ca 100 g)
150 g perleløg, skalotteløg eller almindelige løg
evt. 1 gulerod
1 tsk sød paprika
5 dl vand (evt. delvis rød- eller hvidvin)
1 stort laurbærblad
1 kvist timian
1½-2 spsk hvedemel eller 1-1½ spsk maizenamel
evt. lidt kulør
*
Sådan laves Kalvehaleragout:
1. Del kalvehalerne i leddene, hvis det ikke er gjort.
Bland hvedemel, salt og peber og vend kalvehalerne heri.
Lad dem stå et par min.

 
2. Pil løgene. Skræl en gulerod og skær den i tynde mønter.

 
3. Varm smørret i en gryde, der rummer halerne, og brun dem på alle sider.
Tag dem op efterhånden.

 
4. Svits de små løg i gryden, de skal tage let farve. Tag dem op.
Del det store løg i brede både og svits også det i gryden, sammen med eventuelle gulerodsmønter.

 
5. Læg kalvehalerne tilbage i gryden og krydr med paprika, salt og peber.
Tænk på, at der er brugt salt og peber i hvedemelet.

 
6. Hæld så meget vand (evt. delvis vin) ved, at kalvehalerne næsten er dækket.
Læg laurbærblad og evt. timian i, lad det koge op, dæmp varmen og læg låg på.

 
7. Lad retten mørne ved svag varme i ca 2½ time, og lad de små løg koge med de sidste 5-8 min. Kødet skal næsten falde fra benene.
Tag laurbærbladet og timiankvisten op.

 
8. Tag gryden fra varmen. Rør melet glat med lidt koldt vand og rør det i gryden.
Sæt den atter på varmen og lad ragouten koge småt i 4-5 min.
Farv eventuelt med et par dråber kulør.

 
Server i et varmt lågfad (ragoutfad), eller direkte fra gryden med hvide kartofler eller kartoffelmos.

 
Tips: Løse ris eller en eller anden form for pasta kan også bruges som tilbehør.
Se Fettuccine
125 g istandgjorte champignon kan svitses sammen med løgene, det giver en god smag.
Er kalvehalerne meget fede, og det kan forekomme for de største stykkers vedkommende, kan fedtet delvis fjernes. Det bør dog aldrig fjernes helt, det går ud over smagen.
Kan fryses. Holdbarhed: 2-3 måneder.

 
INFO: Ragout, klassisk madret, hvor kød, fjerkræ, fisk eller grønsager tilberedes i en krydret stuvning af fedtstof, mel og væske. I mørk ragout brunes kødet først, i lys ragout vendes ingredienserne ganske kort i fedtstof eller koges, inden de stuves (jævnes). Se også frikassé.
Ordet kommer af fransk ragoût, af ragoûter 'vække appetitten', af re- og goût 'smag', latin gustus.

 

Se alle de bedste opskrifter med Kalvekød

 
✅ Her er kogebogen med nemme opskrifter, - prøv selv, Madplaner, Min kogebog, Grill, Tøm køleskab, Mad til 1 person eller Mad på 30 min.
Få gode smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi hjælper dig med at lykkes i køkkenet.

 
----------- ooo OÔO ooo -----------

 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (6 stemmer)
Siden er blevet set 8.442 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Du kan vælge Måltid og få aftensmad, frokost osv. eller Metode og få grill, gryde, ovn osv. eller Bagværk og få brød, boller og lagkage osv. eller omregner mellem gram, liter og udenlandske mål - der er er meget at vælge imellem - Eller prøv en af vores mange opskrifter med Airfryer
Afstemning
kogebog
Når du skal lave mad, hvad bruger du så?
Effektiv reklame - klik her