Logo

Kalv à la Marengo

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Kalv à la Marengo 

 
Aftensmad Hovedret. Arbejdstid: 30 min. Kogetid: ¾-1 time. Middelsvær at lave. Mellem pris. Fryse-egnet. 4 personer.

 
# Ingredienser til Kalv à la Marengo:
700-800 g kalveinderlår eller kalvetykkam
salt og peber
Endvidere:
¾ dl olie
10 skalotteløg
2 fed hvidløg
500 g modne tomater (evt. flåede i dåse)
2 dl lys bouillon eller vand
1½ dl (halv)tør hvidvin

 
Krydderurtebuket:
1 bdt persille
1 laurbærblad
1 lille kvist timian eller 5-6 basilikumblade
salt og peber

 
Garnering:
200 g champignon
20 g smør

 
Tilbehør:
6-8 skiver Flûtes


olie eller smør til stegning
*
Sådan laves Kalv à la Marengo.
1. Skær kødet i mundrette stykker. Krydr dem med salt og peber.

 
2. Varm olien op i en gryde og svits kødstykkerne heri. Tag dem op.

 
3. Skold og flå tomaterne. Dåsetomater skal bare dryppe af.
Fjern kernemassen og skær tomatkødet i mindre stykker.

 
4. Svits de pillede løg og hakkede hvidløg i gryden.
Kom tomaterne i, varm det igennem, tilsæt bouillon, hvidvin og krydderurtebuket, lad det koge op, skum eventuelt, og læg kødet i gryden.
Krydr med salt og peber.
Læg låg på og lad retten mørne under låg for svag varme ¾-1 time, til kødet er godt mørt. Fjern krydderurtebuketten.

 
Garnering:
5. Skær rodskiven af svampene, skyl dem kort og koldt, tør dem og svits dem nogle min. i smør på en pande.

 
Croûtons:
6. Varm fedtstoffet op på panden og steg Flûteskiverne gyldne på begge sider.
Lad dem ligge kort på fedtsugende papir.

 
Anretning:
7. Server i lågfad, læg svampene øverst og server croûtonerne til.
Løse ris kan ledsage.

 
Tips: Se også Høne à la Marengo

 
Retten kan jævnes let med 1 spsk hvedemel rørt glat med koldt vand.
Kan fryses. Holdbarhed: 3-4 måneder.

 

Se alle de bedste opskrifter med Kalvekød

 
Her er kogebogen med nemme opskrifter, - prøv selv, Madplaner, Min kogebog, Grill, Tøm køleskab, Mad til 1 person eller Mad på 30 min.
Få gode smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi hjælper dig med at lykkes i køkkenet.

 
----------- ooo OÔO ooo -----------

 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (3 stemmer)
Siden er blevet set 7.935 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Du kan vælge Måltid og få aftensmad, frokost osv. eller Metode og få grill, gryde, ovn osv. eller Bagværk og få brød, boller og lagkage osv. eller omregner mellem gram, liter og udenlandske mål - der er er meget at vælge imellem - Eller prøv en af vores mange opskrifter med Airfryer
Afstemning
Grundlov og dk-flag
Hvad er de vigtigste opgaver for Danmarks politikere?
Effektiv reklame - klik her