Logo

Kalkun, stegt i gryde

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Kalkun, stegt i gryde 

 
Aftensmad Hovedret. Arbejdstid: 30 min. Stegetid: 2-2½ time. Middelsvær at lave. Mellem pris. Fryse-egnet. 5-6 personer.  

 
# Ingredienser til Kalkun, stegt i gryde:
1 friskslagtet kalkun (2½-3 kg) eller 1 frosset, optøet
kalkunlever, kråse og hjerte
6 skalotteløg eller 3-4 almindelige
50 g smør
2½ dl (fjerkræ)bouillon (evt. halvt hvidvin)
1 kvist timian
1 dl (piske)fløde
salt og hvid peber
evt. 1 spsk hvedemel
*
Sådan laves Kalkun, stegt i gryde:
1. Gør kalkunen i stand, hvis det ikke er gjort.
Se And, istandgøring og udtagning.
Skær halsen af og fjern skindet.

Gnid kalkunen ind- og udvendigt med salt og peber.

 
2. Pil løgene og del dem et par gange.
Del kalkunkråsen en gang.
Gem leveren i køleskabet (se »Tips«).
Hak hvirvelhalsen i et par stykker med en tung, skarp kniv.

 
3. Varm smørret i en stor stegegryde.
Brun kalkunen på alle sider. Tag den op.

 
4. Brun de delte løg, hjerte, kråse og hvirvelhalsstykker.
Læg kalkunen tilbage i gryden på siden, og tilsæt halvdelen af bouillonen og vin.
Læg timiankvisten i og lad fuglen stege for lav varme under låg en times tid.

 
5. Vend kalkunen, tilsæt den resterende bouillon (vand og evt. vin) og lad fuglen stege færdig for lav varme under låg, yderligere en lille times tid.
Når låret løsner let, er fuglen færdig.

 
6. Tag kalkunen op af gryden og læg den på et varmt fad.
Dæk den med folie og gerne også et viskestykke eller lignende, så holder den sig varm.

 
7. Si stegeskyen over i en kasserolle.
Tilsæt fløden og lad saucen koge ind nogle min. for god varme uden låg, så den tykner let. Smag til med salt og peber.
Ønskes den tykkere, kan den jævnes med melet rørt ud i lidt koldt vand.

 
8. Parter kalkunen, se And, udskæring af, og fjern den grove sene i underlåret.
Server saucen til.

Kogte kartofler, Hasselbackkartofler og en enkelt grønsag, lad årstiden bestemme, kan ledsage.
 

Tips: Hvidvinen kan erstattes af hvid portvin. Så bør mængden ikke overstige 1 dl.
Leveren kan steges let i smør på panden og serveres til.
Den kan også hakkes og braisere med de sidste 5 min af stegetiden og således give kraft til saucen. Den bør ikke stege med hele tiden.
Kan fryses. Holdbarhed: 1-3 måneder.

 

Se alle de bedste opskrifter med Kalkun

 
Her er kogebogen med nemme opskrifter, - prøv selv, Madplaner, Min kogebog, Grill, Tøm køleskab, Mad til 1 person eller Mad på 30 min.
Få gode smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi hjælper dig med at lykkes i køkkenet.

 
----------- ooo OÔO ooo -----------

 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (3 stemmer)
Siden er blevet set 6.211 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Du kan vælge Måltid og få aftensmad, frokost osv. eller Metode og få grill, gryde, ovn osv. eller Bagværk og få brød, boller og lagkage osv. eller omregner mellem gram, liter og udenlandske mål - der er er meget at vælge imellem - Eller prøv en af vores mange opskrifter med Airfryer
Afstemning
Hvem vil du helst have som ny statsminister?
Effektiv reklame - klik her