Logo

Kødtærte

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Kødtærte 

 
Aftensmad Hovedret. Arbejdstid: 30 min. Ovntid: ca 40 min. Middelsvær at lave. Mellem pris.  Fryse-egnet. 4 personer.

 
# Ingredienser til Kødtærte
300 g butterdej eller 3 plader frossen
Fyld:
1 løg
1 fed hvidløg
125 g champignon
2 spsk olie
500 g hakket oksekød
1 kvist timian
2 æg
1 dl fløde
75 g grønne, fyldte oliven
½ dl rasp
salt og peber
Til pensling: sammenpisket æg
Tærteform: ca 24 cm
*
Sådan laves Kødtærte
1. Del butterdejen i 1/3 og 2/3.
Frossen butterdej skal lægges til optøning i 20 min.

 
Fyld:
2. Pil løg og hvidløg. Hak begge dele fint.
Skær rodenden af svampene, skyl dem kort i koldt vand, tryk dem tørre og hak dem groft.

 
3. Varm olien op på en pande og svits det hakkede løg gyldent heri.
Tilsæt det hakkede hvidløgsfed. og lad det svitse med kort, før de hakkede champignoner tilsættes.

 
4. Lad det hakkede oksekød svitse med løg og champignon, til kødet har skiftet farve og smuldrer. Krydr med salt, peber og timianblade.
Tag fyldet fra varmen og lad det blive koldt.

 
5. Pisk æggene sammen med fløden og rør blandingen i fyldet.
Skær de fyldte oliven i skiver og rør dem i sammen med raspen.

 
6. Sæt ovnen på 180 °C.

 
7. Rul de 2 plader (3) butterdej ud på et melet bord og fór en tærteform.
Dejen skal gå lidt ud over kanten.
Fordel fyldet i tærteformen.

 
8. Rul den resterende butterdej ud på bordet og skær den i 1½ cm brede strimler.
Læg dem i gittermønster over fyldet.
Fold dej kanten ind over dej strimlerne hele vejen rundt.
Pensl med sammenpisket æg.

 
9. Bag kødtærten midt i ovnen ca 40 min ved 180 °C, til dej strimlerne er gyldne.
Server kødtærten med salat til, eller fx Gulerødder, marinerede eller Grønsager, smørdampede.

 
Tips: Fyldet kan varieres.
Oliven kan udelades, og i stedet kan der tilsættes revne gulerødder eller courgetter.
Hjemmelavet butterdej: Se Butterdej.
Kan fryses. Holdbarhed: 2-3 måneder.

 
Her er kogebogen med nemme opskrifter, - prøv selv, Madplaner, Min kogebog, Grill, Tøm køleskab, Mad til 1 person eller Mad på 30 min.
Få gode smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi hjælper dig med at lykkes i køkkenet.

 
----------- ooo OÔO ooo -----------

 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (5 stemmer)
Siden er blevet set 9.109 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Du kan vælge Måltid og få aftensmad, frokost osv. eller Metode og få grill, gryde, ovn osv. eller Bagværk og få brød, boller og lagkage osv. eller omregner mellem gram, liter og udenlandske mål - der er er meget at vælge imellem - Eller prøv en af vores mange opskrifter med Airfryer
Afstemning
Har du prøvet Kviz.dk?
Effektiv reklame - klik her