Aftensmad Hovedret. Kogetid, suppe i alt: ca 3½ time. Kan hvile: mindst 12 timer, gerne til næste dag. Middelsvær at lave. Mellem pris. 4 personer.
# Ingredienser
til Kødsuppe, polsk
1 kg okseklump, -bov eller -tværreb
½-1 kg marvben (skank)
ca 2½ l koldt vand
½ kg tomater (evt. flåede på dåse)
2 gulerødder
¼ selleri
2 porrer
1 (lille) savoykål eller ½ hvidkål
1 løg
2-3 fed hvidløg
30 g smør, fedt eller olie
salt og peber
Endvidere:
3-4 kartofler
1 frisk rødbede
vineddike efter behag
1¾ dl cremefraiche
fintklippet purløg
*
Sådan laves Kødsuppe, polsk
1. Skyl kødet koldt og læg det i en gryde sammen med
marvbenet.
Hæld vandet ved, det skal netop dække, og bring det langsomt
i kog.
2. Fjern omhyggeligt det grønlige skum, der dannes, når suppen
koger, tilsæt salt, bring suppen i kog igen og skum den.
Lad den koge under låg ved svag varme ca 1½ time.
3. Skold og flå tomaterne, hvis der bruges friske.
Dåsetomater skal bare dryppe af.
Del dem et par gange og fjern kernerne.
4. Gør grønsagerne i stand.
Skær gulerødderne i mønter, sellerien i terninger og
porrerne i ringe.
Snit kålen fint. Hak løg og hvidløg.
5. Varm fedtstoffet i en gryde og svits det hakkede løg
gyldent.
Tilsæt hvidløg og lad det svitse med kort, før de snittede
grønsager vendes i gryden, til de er blanke.
Tilsæt tomatkødet, krydr med salt og peber og lad
grønsagerne snurre under låg ca 15 min.
6. Rør grønsagsblandingen i suppen.
Smag til med salt og peber og lad suppen koge småt under låg
endnu 1 time.
7. Skræl kartoflerne, skær dem i terninger og kom dem i
suppen.
Kog yderligere ca 20 min. under låg.
8. Skræl rødbeden, hak eller riv den og kom den i suppen.
Lad suppen koge et par min., men ikke længere, så blegner
rødbedefarven.
9. Server kødet i skiver til suppen.
10. I Polen kommer man et par dråber vineddike i tallerken,
terrin eller gryde, men man kan også servere eddiken til.
Lad endvidere hver især forsyne sig med cremefraiche og
klippet purløg.
Godt brød er uundværligt, se fx Bondebrød.
Flûtes og
Flûtes,
surbrøds-,
Tips: Suppen vinder ved at stå til næste dag.
Så skal kød og marvben fjernes først.
Varm kødet i suppen, når den skal serveres, eller server
kødet koldt som anden ret med en hvidkålssalat, grøn salat, agurkesalat, kold
kartoffelsalat eller sennep.
Se alle de bedste opskrifter med Kødsuppe
✅ Her er kogebogen med nemme
opskrifter, - prøv selv, Madplaner, Min kogebog,
Grill, Tøm
køleskab, Mad
til 1 person eller Mad
på 30 min.
Få gode
smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi hjælper dig med at lykkes i køkkenet.
----------- ooo OÔO ooo -----------