Kogebog.dk er det bedste sted med tusindvis af gode opskrifter og vejledning til at lave dejlig mad. Fine billeder på alle madopskrifter. Kig og se udvalget
Aftensmad Hovedret. Arbejdstid: 25 min. Stegetid: ca 50 min. Middelsvær at lave. Mellem pris. Fryse-egnet. 4 personer.
# Ingredienser
til Kålrouletter
1 lille hvidkålshoved
Fars:
250 g hakket flæskekød
250 g hakket okse- eller kalvekød
1 løg
3 spsk hvedemel
2½ dl mælk (evt. delvis fløde eller bouillon)
salt og peber
Til stegning:
50 g smør
1 dl kogende vand
Sauce:
2 dl fløde
2 tsk maizenamel eller 1½ spsk hvedemel
evt. kulør
salt peber
Ufarvet bomuldsgarn
*
Sådan laves Kålrouletter
1. Befri kålen for de yderste grove blade og skær et stykke
af stokken.
Skær forsigtigt de 8 største kålblade fri.
Læg dem 3-4 min. i letsaltet, kogende vand og læg dem til
afdrypning i en sigte.
Fjern den nederste del af den grove midterribbe.
Fars:
2. Bland de to slags kød i en skål. Pil og riv løget.
Bland det i det hakkede kød.
Rør melet i og tilsæt væsken lidt ad gangen.
Krydr farsen med salt og peber.
3. Læg en stor spsk fars på hvert kålblad.
Fold siderne af bladet lidt ind over farsen og rul kålbladet
fast om farsen.
Bind om rouletten med ufarvet bomuldsgarn.
4. Varm smørret gyldent i en stegegryde og brun rouletterne
på alle sider.
Tilsæt 1 dl kogende vand og læg låg på gryden.
Lad kålrouletterne stege ca 50 min, til de er møre.
5. Tag rouletterne op og læg dem i et varmt halvdybt fad.
6. Pisk fløde og (maizena)mel sammen og hæld jævningen i
stegeskyen.
Lad saucen koge 3-4 min.
Smag til med salt og peber og tilsæt eventuelt et par dråber
kulør.
7. Hæld lidt af saucen over rouletterne og server resten
til.
Server kogte kartofler eller groft brød, fx Fiberbrød eller Fuldkornsbrød
til.
Tips: Brug resten af hvidkålen til Hvidkål, stuvet
eller en Hvidkålssalat.
Savoykål eller spidskål kan erstatte hvidkålen. Så skal
stegetiden nedsættes til ca 35 min.
Kan fryses. Holdbarhed: ca 3 måneder.
Kålrouletter i ovn:
Følg opskriften til og med punkt 3.
Læg kålrouletterne i et ovnfast fad og hæld 2 dl bouillon
ved.
Læg låg på eller alufolie over og stil fadet i ovnen ved 175°C
ca 1 time, til rouletterne er møre.
Kålrouletter i
sursødt:
Læg de rå kålrouletter i et ovnfast fad.
Hæld 50 g smeltet smør og 1-2 spsk sirup ved.
Brun rouletterne i ovnen ca 10 min. ved 225 °C.
Vend dem og brun dem 5-10 min. på den anden side.
Hæld 2 dl vand og ½ dl eddike ved og steg rouletterne møre
på ¾-1 time ved 175 °C.
Hæld stege skyen i en gryde og jævn den med 1-1½ spsk
hvedemel udrørt i 1½ dl vand.
Kog saucen godt igennem, smag til med salt og peber og hæld
den over rouletterne.
Kålrouletter i
tomatsauce:
Følg opskriften til og med punkt 4.
Svits 1 lille hakket løg og 1 fed knust hvidløg i 1½ spsk
olie.
Tilsæt 1 lille groftreven gulerod, 1 finthakket grøn
peberfrugt, tsk karry, 1 tsk oregano og ½ tsk timian og lad det svitse med et
par min.
Kom 500 g flåede tomater i og lad saucen koge under låg i ca
20 min.
Krydr med salt og peber og varm kålrouletterne i
tomatsaucen.
Server sammen med pasta eller løse ris.
Se alle de bedste opskrifter med Kål
✅ Her er kogebogen med nemme
opskrifter, - prøv selv, Madplaner, Min kogebog,
Grill, Tøm
køleskab, Mad
til 1 person eller Mad
på 30 min.
Få gode
smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi hjælper dig med at lykkes i køkkenet.
----------- ooo OÔO ooo -----------