Sauce Tilbehør. Arbejdstid: 20 min. Kogetid: ca 20 min. Middelsvær at lave. Høj pris. 4 personer.
# Ingredienser til Jomfruhummersauce:
20 friske jomfruhummere
2 spsk olie
2 dl fiskebouillon
1,5 dl tør hvidvin
1 stilk persille
1 stilk timian
1 dl piskefløde salt
1 knsp cayennepeber
*
Sådan laves Jomfruhummersauce
1. Skyl jomfruhummerne i koldt vand og vrid halerne fra
hovederne.
Knæk haleskjoldet let ved et tryk mod bordet og pil kødet
ud af skallerne.
Fjern den mørke streng, det er tarmen. Gem skallerne.
2. Svits jomfruhummerskallerne i en gryde i olien.
Knus dem først, hvis smagen ønskes kraftigere.
Tilsæt fiskebouillon, hvidvin, persille og timian.
Lad det koge under låg ca 15 min.
3. Hæld skaldyrssuppen gennem en fin sigte og kom den
tilbage i gryden.
Kog den ind uden låg, til der er ca 3 dl tilbage.
4. Tilsæt jomfruhummerhalerne og lad dem koge småt 2-3 min.
Kom fløden i saucen og smag den til med salt og
cayennepeber, men pas på: cayenne er stærke sager.
Varm saucen igennem og server den til fisk evt. sammen med
smørdamper spinat.
Tips: Jomfruhummersauce går også godt sammen med
kalvebrisler og kalveschnitzel.
Se Fiskebouillon. Hummerkløerne kan knuses og
koges med i skaldyrssuppen.
Saucen kan jævnes med 1 tsk maizenamel rørt ud i den kolde
fløde.
Grønne nudler passer farve- og smagsmæssigt sammen med
jomfruhummersaucen.
Saucen kan laves på skallerne alene, hvis man fx bruger
halerne i en forret eller har skaller fra en tidligere servering i fryseren.
Man kan også supplere eventuelle skaller med færre hele
jomfruhummerhaler end her angivet.
Kan fryses. Holdbarhed: ca 3 måneder.
Se alle de bedste opskrifter med Jomfruhummer
✅ Her er kogebogen med nemme
opskrifter, - prøv selv, Madplaner, Min
kogebog, Grill, Tøm køleskab, Mad
til 1 person eller Mad på 30 min.
Få gode smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi
hjælper dig med at lykkes i køkkenet.
----------- ooo OÔO ooo -----------