Logo

Jomfruhummere à la nage

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Jomfruhummere à la nage 

 
Forret. Arbejdstid: 30 min. Kogetid, jomfruhummere: 5-6 min. Middelsvær at lave. Høj pris. 4 personer. 

 
# Ingredienser til Jomfruhummere à la nage:
16 friske jomfruhummere
2 skalotteløg
1 dl tør hvidvin
1,5 dl vand
50 g (usaltet)smør
citronsaft
salt og 1 knsp cayennepeber

 
Endvidere:
1 mellemstor gulerod
1 lille fennikel
½ porre (det hvide)
*
Sådan laves Jomfruhummere à la nage:
1. Skyl jomfruhummerne i koldt vand.

 
2. Pil og hak skalotteløgene fint.
Kog hvidvin, vand og skalotteløg sammen i en gryde.
Tilsæt jomfruhum­merne og kog dem 5-6 min. under låg.
Tag jom­fruhummerne op og afkøl dem lidt.
Si lagen og kom den tilbage i gryden.

 
3. Pil jomfruhummerne og vrid hovederne fra halerne.
Knæk haleskjoldet let ved et tryk mod bordet og pil kø­det ud af skallerne.
Fjern den mørke streng, det er tarmen. Se Jomfruhummer naturel.

 
4. Skyl og rens grønsa­gerne, skær dem i tynde strimler, ca 3 cm lange.

 
5. Bring jomfruhummersuppen i kog.
Tilsæt grønsa­gerne og kog dem 2-3 min., de skal stadig have bid.
Del smørret i mindre styk­ker og pisk det i ad nogle gange.
Tilsæt jomfruhum­merhalerne og varm dem igennem.
Smag til med salt, citronsaft og cayennepeber.

 
6. Server straks i varme sup­petallerkener.
Spis Baguette eller Flûtes eller Butterdejssnitter til.
 

Tips: Så at sige alle krebsdyr: hummer, jomfruhummer, krebs, rejer og krabber, kan tilberedes à la nage.
I sin oprindelige form er à la nage-tilberedningen bare skaldyr serveret i den court-bouillon, de er dampet i.
De serveres med skal, så opskriften her er en lidt elegantere udgave.
À la nage-tilberedningen kan også nydes kold, så bør smørret udelades, hvorved court bouillonen bliver en slags kold lage. Det er en dejlig ret på en varm dag.

 
Se alle de bedste opskrifter med Jomfruhummer

 
Her er kogebogen med nemme opskrifter, - prøv selv, Madplaner, Min kogebog, Grill, Tøm køleskab, Mad til 1 person eller Mad på 30 min.
Få gode smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi hjælper dig med at lykkes i køkkenet.

 
----------- ooo OÔO ooo -----------

 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (2 stemmer)
Siden er blevet set 8.021 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Du kan vælge Måltid og få aftensmad, frokost osv. eller Metode og få grill, gryde, ovn osv. eller Bagværk og få brød, boller og lagkage osv. eller omregner mellem gram, liter og udenlandske mål - der er er meget at vælge imellem - Eller prøv en af vores mange opskrifter med Airfryer
Afstemning
Regeringen, er der nogen der skal udskiftes?
Foreslå nyt svar
Effektiv reklame - klik her