Logo

Jævning af suppe og sauce

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Jævning af suppe og sauce 

 
At jævne kaldes også at legere eller liere. Specielt bruges disse udtryk dog om retter jævnet med æg eller fløde.

 
Mest almindeligt er det at jævne med hvedemel udrørt i kold væske, der piskes i og koges med det emne, der skal jævnes. Melet kan også røres sammen med det smeltede fedtstof i gryden og suppleres med den ønskede væske. Så taler man om en afbagning eller en opbagning, på køkkenfransk kaldet en roux.

 
Men også kartoffelmel og Maizena (majsmel) bruges til at jævne med. De udrøres altid og piskes i. Hertil kommer, at fed fløde jævner, og ligeså æggeblommer.

 
Retter jævnet med mel, også Maizena, skal koge igennem.
Retter jævnet med fløde skal koge småt uden låg, til fløden tykner.
Jævnes der med æg, må retten ikke koge, efter at æggeblommerne er tilsat, så skiller den.

 
Meljævning:
Beregn 3-4 spsk hvedemel pr. liter til en let jævnet sauce, men regn med 5-6 spsk pr. liter, hvis saucen skal være tykkere, evt. fungere som gratin sauce sammen med mælk eller fløde. En afbagning (opbagning) kan forblive lys (roux blond), men den kan også brune i gryden (roux brun), før væden tilsættes, hvis retten kræver det.

 
Andre jævningsformer:
1 mellemstor æggeblomme (str. 3) jævner lige så meget som ½ spsk hvedemel (5 g).
Brug lidt mindre maizenamel end hvedemel: Regn med, at 4 spsk maizenamel jævner lige så meget som 5 spsk hvedemel.

 
Også blod (fx fra vildt) jævner, og derfor også en pureret (blodrig) lever.

 
Hertil kommer, at kartofler og rodfrugter, sammen eller hver for sig og pureret, er en fin og velsmagende måde at jævne retter på.

 
Her er kogebogen med nemme opskrifter, - prøv selv, Madplaner, Min kogebog, Grill, Tøm køleskab, Mad til 1 person eller Mad på 30 min.
Få gode smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi hjælper dig med at lykkes i køkkenet.

 
----------- ooo OÔO ooo -----------

 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 4,4 (9 stemmer)
Siden er blevet set 12.035 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Du kan vælge Måltid og få aftensmad, frokost osv. eller Metode og få grill, gryde, ovn osv. eller Bagværk og få brød, boller og lagkage osv. eller omregner mellem gram, liter og udenlandske mål - der er er meget at vælge imellem - Eller prøv en af vores mange opskrifter med Airfryer
Afstemning
Har du prøvet Kviz.dk?
Effektiv reklame - klik her