Logo

Indiske røræg

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Indiske røræg

 
Bløde, cremede og glinsende. Disse indiske røræg forfører både øjne og gane. Opskrift fra premierminister Narendra Modi's køkken
Tilberedning 20 min. 4 portioner

 
# Ingredienser
2 mellemstore tomater
4 forårsløg eller ½ porre
frisk ingefær, ca. 2 cm
1 grøn chilifrugt
8 æg
0,25 g safran
½-1 tsk garam masala
salt og peber
3 spsk klaret smør (af 50 g smør eller margarine)

 
* Tilberedning
1. Skold, flå og udkern tomaterne.
Skær frugtkødet i mindre stykker.
Rens forårsløgene eller porren og skær dem i tynde ringe.

 
2. Skræl ingefæren og pres den i en hvidløgspresser eller riv den.
Skær chilifrugten igennem på langs og udkern den.
Skyl og hak den fint. Vask hænderne godt.

 
3. Slå æggene ud i en skål.
Bland med safran, garam masala, salt og peber.
Pisk det hele sammen.

 
4. Smelt ca. 50 g fedtstof og skum det, så du har 3 spsk
af det klare lag som ligger øverst.
Hæld det klarede fedtstof på en teflonpande og
varm det op ved god varme.
Kom forårsløg eller porre, ingefær og chili på.
Lad det stege ved god varme. Pas på det ikke brænder på.
Dæmp varmen.

 
5. Bland æggene med tomaterne og hæld det over løgene på panden.
Steg ved svag varme (se Tips).
Anret de cremede bløde røræg på varme tallerkener og server straks.

 
• Æg indeholder meget protein.
• I indisk mad anvender man ofte Chee eller klaret smør.

 
Pr. portion: Energi: Kcal 273 = kj 1146
Kulhydrat 5 g Protein 16 g Fedt 21 g (69%) Fibre 1 g

 
Tips:
 

Indiske røræg 


Røræg: Slå æggene ud, lige inden de skal tilberedes.
Eftersom røræg skal tilberedes hurtigt, er det godt, hvis man har alle ingredienser parat.
Fedtstoffet hvad enten det er olie, smør, margarine eller klaret smør må ikke være så varmt, at æggene brunes med det samme.
Når røræggene på panden lige begynder at stivne, så vender du hurtigt med en stegespade, så det som er begyndt at stivne blandes med den flydende æggemasse.
Fortsæt med at vende røræggene på denne måde, til de er cremede og bløde og til overfladen er glinsende.

 
Se alle de bedste opskrifter med Tapas/små retter og med Forretter

 
✅ Her er kogebogen med nemme opskrifter, - prøv selv, Madplaner, Min kogebog, Grill, Tøm køleskab, Mad til 1 person eller Mad på 30 min.


 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (8 stemmer)
Siden er blevet set 3.423 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Du kan vælge Måltid og få aftensmad, frokost osv. eller Metode og få grill, gryde, ovn osv. eller Bagværk og få brød, boller og lagkage osv. eller omregner mellem gram, liter og udenlandske mål - der er er meget at vælge imellem - Eller prøv en af vores mange opskrifter med Airfryer
Afstemning
Har du prøvet Kviz.dk?
Effektiv reklame - klik her