Logo

Hvidkålssuppe med oksekød

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Hvidkålssuppe med oksekød 

 
Aftensmad Hovedret Arbejdstid: 40 min. Kogetid: 2½-3 timer. Let at lave. Mellem pris. Fryse-egnet. 6 personer

 
# Ingredienser til Hvidkålssuppe:
1½ kg oksetværreb evt. et kalve- eller okseskankeben
2½ l vand
10 hele peberkorn
2 spsk salt

 
Endvidere:
½ hvidkålshoved (ca ½ kg)
½ lille selleri (ca 250 g)
2-3 porrer
2-3 gulerødder
3-4 kartofler
Suppevisk:
1 porretop
1 selleritop
1 bdt persille
*
Sådan laves Hvidkålssuppe:
1. Kom oksetværrebet og evt. skankeben i en stor gryde med vandet. Bring det i kog.
Skum suppen og tilsæt peberkorn, salt og suppevisk.
Lad det koge ved svag varme under låg i ca 2 timer.

 
2. Gør imens grønsagerne i stand.
Fjern de yderste grove blade på hvidkålen, del den i kvarte, fjern stok­ken og snit kålen groft.
Skræl sellerien og skær den i tern.
Fjern de yderste grove blade og skær porrerne i brede ringe eller centimeterstore stykker.
Skræl gulerødder og kartofler og skær dem i terninger.

 
3. Tag suppen fra varmen og lad den stå, til fedtet har samlet sig foroven.
Skum det af.
Varm atter suppen til kogepunktet og kom de ituskårne grønsager i gryden.
Lad suppen koge i yderligere ca 45 min., til alt er meget mørt.

 
4. Tag oksekød (skankeben) og suppevisk op og smag suppen endeligt til med salt.
Træk benene ud af tværrebet, skær det i skiver og server det til den rygende varme suppe.
Server suppen med groft brød, sennep og eventuelt høvlet peberrod.

 
Tips: Et stykke god medisterpølse kan koges med i suppen det sidste kvarter og serveres til udskåret i portionsstykker.
I stedet for oksetværreb kan suppen koges på letsaltet kogeflæsk, (nakke)kam eller skank.
Grønsagerne kan varieres med pastinak og persillerod.
Kan fryses. Holdbarhed: 2-3 måneder.

 
Se alle de bedste opskrifter med Hvidkål

 
Her er kogebogen med nemme opskrifter, - prøv selv, Madplaner, Min kogebog, Grill, Tøm køleskab, Mad til 1 person eller Mad på 30 min.
Få gode smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi hjælper dig med at lykkes i køkkenet.

 
----------- ooo OÔO ooo -----------

 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (9 stemmer)
Siden er blevet set 11.070 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Du kan vælge Måltid og få aftensmad, frokost osv. eller Metode og få grill, gryde, ovn osv. eller Bagværk og få brød, boller og lagkage osv. eller omregner mellem gram, liter og udenlandske mål - der er er meget at vælge imellem - Eller prøv en af vores mange opskrifter med Airfryer
Afstemning
Grundlov og dk-flag
Hvad er de vigtigste opgaver for Danmarks politikere?
Effektiv reklame - klik her