Tilbehør Arbejdstid: 15 min. Evt. trækketid: ca 15 min. Let at lave. Lav pris. 6 personer
# Ingredienser
til Hvidkålssalat med ærter:
½ hvidkålshoved (ca ½ kg)
100 g bælgede ærter (evt. frosne)
Marinade:
6 spsk olie
1½ spsk hvidvinseddike
2 spsk hakket persille
2 spsk hakket purløg
evt. 1 fed hvidløg
salt og peber
*
Sådan laves Hvidkålssalat med ærter:
1. Befri kålen for de yderste grove blade, del den i 2,
fjern stokken og snit kålen fint.
Bland den med ærterne.
Frosne må være næsten optøet.
Marinade:
2. Pisk eddike og olie sammen.
Bland de hakkede krydderurter og evt. knust hvidløg i og
smag til med salt og peber.
3. Hæld marinaden over salaten og lad den gerne trække et
kvarters tid før servering.
Vend af og til.
Server salaten til stegte kødretter, kogt eller stegt fisk.
Tips: Den fintsnittede hvidkål kan overhældes med
kogende vand inden brug, så bliver smagen knap så stærk og salaten bliver
blødere. Det er en smagssag.
Se i øvrigt Coleslaw for en variation med hvidkål og
æbler i mayonnaisedressing.
Hvidkålssalat med æbler og nødder:
Bland den fintsnittede hvidkål med 2-3 æbler skåret i tern.
Tilsæt ca 15 hakkede nøddekerner og overhæld med
citronmarinade:
Saft af 1 citron, 3 spsk vand og sukker efter smag.
Hvidkålssalat med gulerødder:
Bland den snittede hvidkål med 2-3 groftrevne gulerødder,
tilsæt 3 spsk rosiner og overhæld med citronmarinade som ovenfor.
Hvidkålssalat med blegselleri:
Bland den fintsnittede hvidkål med 3 stængler blegselleri,
skåret i tynde skiver og et par æbler skåret i tern. Overhæld med Flødedressing.
Se alle de bedste opskrifter med Hvidkål
✅ Her er kogebogen med nemme
opskrifter, - prøv selv, Madplaner, Min
kogebog, Grill, Tøm køleskab, Mad
til 1 person eller Mad på 30 min.
Få gode smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi
hjælper dig med at lykkes i køkkenet.
----------- ooo OÔO ooo -----------