Tilbehør. Forret. Arbejdstid: 20 min. Iblødlægning: 24 timer Kogetid: 1 time. Let at lave. Lav pris.
4 personer. Fryse-egnet.
# Ingredienser
til Hummus tahina
250 g kikærter (2½ dl)
evt. 1½ spsk tamari
3 spsk tahina
3 spsk olie
saften af 2 citroner 1 dl (koge)vand
3 fed hvidløg
1 knsp cayennepeber
salt
Endvidere:
2-3 spsk olie
grønt drys
*
Sådan laves Hummus tahina
1. Kom kikærterne i en skål og hæld rigeligt koldt vand
over.
Lad dem ligge i blød 24 timer.
2. Kasser udblødningsvandet, skyl ærterne godt og kom dem i
en gryde.
Hæld vand ved, så det dækker ærterne.
Kog dem 1 time, eller til de er møre.
Lad ærterne dryppe af i en sigte.
3. Kom ærter, olie, citronsaft og (koge)vand i en
foodprocessor, eller pisk det, til en ensartet masse.
Tilsæt tahina og evt. tamari.
Pres hvidløgsfeddene i og tilsæt cayennepeber og salt.
Kør eller pisk det til en ensartet puré.
4. Hummussen skal have en god fast konsistens, nærmest som
kartoffelmos.
Tilsæt lidt mere citronsaft, hvis den er for tyk.
5. Anret hummussen på et fad eller på en flad tallerken.
Bred den fladt ud og lav små fordybninger med en teske.
Hæld en anelse olie i hver fordybning og lidt grønt drys.
Server hummussen med pitabrød eller landbrød, som dyppes i
hummussen.
Tips: Hummus kan serveres til Falafel eller
blot sammen med salat og brød.
Hakket persille kan drysses over hummussen sammen med en
anelse cayennepeber.
Tahina er en sesampasta, som kan købes i specialforretninger
eller helsekostforretninger, ligesom tamari, der er udtræk af mælkesyregærede
sojabønner.
Udblødte kikærter kan fryses. Kogetiden nedsættes da til ½
time.
Holdbarhed: 6 måneder.
Se de bedste opskrifter med
Hummus
✅ Her er kogebogen med nemme
opskrifter, - prøv selv, Madplaner, Min
kogebog, Grill, Tøm køleskab, Mad
til 1 person eller Mad på 30 min.
Få gode smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi
hjælper dig med at lykkes i køkkenet.
----------- ooo OÔO ooo -----------