Logo

Hummer med rosa peber

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Hummer med rosa peber 

 
Forret. Arbejdstid: 40 min. Kogetid: 6-8 min. Middelsvær at lave. Høj pris. 4 personer. 

 
# Ingredienser til Hummer med rosa peber:
2 levende hummere (à ca 500 g)
2 skalotteløg
25 g usaltet smør
1 tsk rosenpaprika
1 lille kvist frisk estragon
1 dl tør hvidvin
½ dl cognac
1 spsk konc. tomatpuré
½ spsk rosa peber
1½ dl cremefraiche
salt
Endvidere:
1 lille rød peberfrugt
*
Sådan laves Hummer med rosa peber:
1. Stik en skarp kniv mellem hummerens øjne og flæk hovedet, så dør hummeren omgående.
Del hummerne på langs med et snit fra hovedets underside hele vejen ned mellem benene.
Knus forsigtigt skallerne på kløerne med et let hammerslag eller brug en nøddeknækker.
Fjern den hårde mavesæk, som sidder helt fremme lige bag øjnene.
Fjern også tarmen, den mørke streng, som går midt gennem halen.

 
2. Pil skalotteløgene og hak dem fint.
Smelt smørret i en pande med høje sider (sauterpande) eller i en tykbundet gryde.
Tilsæt paprika, estragon, hvidvin, cognac og tomatpuré.
Knus halvdelen af peberkornene mellem fingrene og kom dem i saucen.
Gem resten af peberkornene til pynt.

 
3. Pisk saucen igennem og læg de halve hummere i saucen med skal.
Damp dem under låg 6-8 min.

 
4. Tag hummerstykkerne op og hold dem varme.
Skrab indmaden (det grønne m.m.) ud af overkropskallen og pisk det i saucen.
Pisk cremefraichen i.

 
5. Varm saucen igennem.
Den må ikke koge, så skiller den. Smag til med salt.

 
Anretning:
6. Vrid kløerne fri og læg de halve hummerhaler og kløerne ved siden af hinanden på varme tallerkener.
Hæld saucen over hummerkroppen.
Pynt med rosa peber og tynde ringe af peberfrugt.
Server Flûtes eller Bondebrød til.
 

Tips: Hvis det ikke er sæson for frisk estragon, bruges tørret, som først overhældes med kogende vand, så kommer smagen rigtigt frem.
Rosa peber kaldes også Baies Roses (røde bær). De er aromatiske uden peberets brændende smag. De er slet ikke i familie med almindelig peber.

 
Se alle de bedste opskrifter med Hummer

 
Her er kogebogen med nemme opskrifter, - prøv selv, Madplaner, Min kogebog, Grill, Tøm køleskab, Mad til 1 person eller Mad på 30 min.
Få gode smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi hjælper dig med at lykkes i køkkenet.

 
----------- ooo OÔO ooo -----------

 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (3 stemmer)
Siden er blevet set 5.658 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Du kan vælge Måltid og få aftensmad, frokost osv. eller Metode og få grill, gryde, ovn osv. eller Bagværk og få brød, boller og lagkage osv. eller omregner mellem gram, liter og udenlandske mål - der er er meget at vælge imellem - Eller prøv en af vores mange opskrifter med Airfryer
Afstemning
Hvad synes du om de nye skruelåg der skal sidde fast?
Effektiv reklame - klik her