Man mener, at en blød, cremeagtig bisque har spansk
oprindelse, hvor denne suppe i sin tid traditionelt blev lavet af duer eller agerhøns
i Baskerlandet i Spanien, indtil fisk blev den vigtigste ingrediens i midten af
1600-tallet.
Forberedelsestid 30 min. Stege/kogetid 30 min. Til 4
personer. Er I kun to 💘 så halver opskriften.
# Ingredienser
1 stor eller to små, ukogte hummere, ca. 700-800 g i alt
2 spsk olie
½ gulerod, skåret i tern
½ løg, skåret i tern
½ lille seller ristilk, skåret i tern
2½ spsk cognac
1½ dl tør hvidvin
4 store tomater, flåede, udkernede og skåret i kvarte eller
50 g pureret tomat
1 krydderurtebuket (se Kokketips)
1½ liter fiskefond
85 g rismel
salt og sort peber
2 æggeblommer
1 spsk piskefløde
1 tsk finthakket, frisk estragon
* Tilberedning
1. Har du købt levende hummere, dræbes de efter den metode,
der er angivet i Hummer.
Hvis du ikke selv vil dette, kan du bede fiskehandleren om
at gøre det.
2. Del hummeren som anvist herunder.
Varm olien i en stor gryde, tilsæt hummerstykkerne med skal
og
rør rundt i 2 min for kraftig varme.
Tilsæt gulerod, løg og selleri, skru ned for varmen og lad
det simre 2 min.
Tilsæt cognac og antænd den i god afstand fra emhætten og
dig selv.
Lad flammerne dø ud eller læg låg over gryden.
Hæld hvidvinen ved og rør godt rundt, så det klistrede i
bunden
af gryden kommer med i væden.
Tilsæt tomater eller de purerede tomater, krydderurtebuket
og
fiskefond og bring det i kog.
3. Med en hulske tages hummerstykkerne op af suppen.
De skæres i små stykker med en kniv og lægges tilbage i
gryden sammen med rismel.
Rør det sammen, bring det i kog og lad det simre i 10 min.
4. Pres suppen gennem en fin sigte med bagsiden af en ske,
så al kraften kommer med,
kassér indholdet i sigten og hæld suppen tilbage i en ren
gryde.
Den smages til med salt og sort peber.
Suppen skal kunne dække bagsiden af en ske.
Kan den ikke, koges den en smule ind.
5. Æggeblommer og fløde røres sammen i en skål.
Rør ca. 1¼ dl af den varme hummersuppe i og hæld det
derefter tilbage i suppen.
Smag til med salt og peber og varm den igennem i 5 min under
konstant omrøring,
uden at den kommer i kog.
Drys estragon over og server den i varme suppeskåle eller i
en suppeterrin.
Kokketips: En krydderurtebuket laves ved at pakke de
grønne dele af en porre løst
rundt om et laurbærblad, en kvist timian, nogle selleriblade samt nogle stilke persille,
hvorefter det ombindes med en snor.
Lad snoren være lang og hænge ud over grydekanten, så buketten
nemt kan fjernes.
Deling af hummeren
Skallen er en vigtig ingrediens i denne suppe og koges
sammen med kødet.
Hummerne flækkes på langs.
Fjern og kasser mavesækken i hovedet og
den mørke streng ned langs midten af halen.
Kløerne brækkes af og bankes med kagerullen eller
bunden af en lille, tykbundet gryde, så de flækkes.
Med en stor, skarp kniv skæres halen i tre-fire stykker.
Se alle de bedste opskrifter på Fisk eller Skaldyr
✅ Her er kogebogen med nemme
opskrifter, - prøv selv, Madplaner, Min kogebog, Grill,
Tøm køleskab, Mad til 1 person, Børnekokke eller Mad på 30 min.