Store, luftige, men utroligt nemme. Disse gifler er rigtige
mesterværker, hurtige at bage og lækre at spise. Server dem gerne lune.
• Sesamfrø er næringsrige. De indeholder både mineraler,
vitaminer og fibre. Sesam er en alsidig smagsgiver.
Forberedelse 10 min + hævning. Tilberedning 12-15 min. 15 stk.
Ingredienser
75 g smør eller margarine
5 dl letmælk
50 g gær
½ tsk salt
2 spsk honning
1½ dl sesamfrø
13-14 dl hvedemel
DESUDEN:
1 sammenpisket æg til penslingen
½-1 tsk groft salt til garneringen
Tilberedning
1. Smelt fedtstoffet og bland med mælken, varm til 37 °C.
Rør gæren ud i lidt af væsken.
Tilsæt salt, honning, sesamfrø og resten af væsken.
2. Tilsæt det meste af melet (gem 1 dl til æltningen) og
rør dejen kraftigt, gerne i maskine 5-10 min, til dejen er
blank, smidig og slipper skålens sider.
3. Lad dejen hæve under et klæde i ca. 30 min.
Tag dejen op på et melet bord og ælt den igennem.
Del dejen i 3 stykker og rul hver del ud til en cirkel,
ca. 25 cm i diameter.
4. Sæt ovnen på 225 °C.
Skær så 5 trekanter ud af hver cirkel.
Rul trekanterne løst sammen med start i den bredeste ende.
Læg giflerne på en bageplade med bagepapir
og lad dem hæve under et klæde i ca. 30 min.
Pensl med sammenpisket æg og drys lidt grovkornet salt over.
5. Bag midt i ovnen 12-15 min.
Lad dem køle af på en rist under et klæde.
Honninggifler:
Pr. stk.: Energi: Kcal 317 = kJ 1331
Kulhydrat 50 g Protein 9 g Fedt 9 g (25%) Fibre 3 g
VARIATION
Prøv med at lægge 1 spsk urtekrydret flødeost i giflen
inden den rulles sammen.
Tips
Der findes en masse forskellige garneringer
at vælge mellem, fx groft salt eller krydder-
salt, sesamfrø og hvide eller blå birkes.
Safrangifler: Stød ½ g safran i en morter
med et stykke sukker. Bland safranpulveret
i dejvæsken og gå i øvrigt frem efter opskriften.
Se alle de bedste
opskrifter med Boller
Se alle de bedste opskrifter med Brød
✅ Her er kogebogen med nemme opskrifter,
- prøv selv, Madplaner, Min kogebog,
Grill, Tøm
køleskab, Mad
til 1 person eller Mad
på 30 min.