Logo

Hakkebøffer med rødbede-relish og agurke-raita

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
  

Hakkebøffer med rødbede-relish og agurke-raita 


Her finder du en opskrift på vidunderlig hakkebøf med nyt og spændende tilbehør. Retten er nem at lave, og smager så englene synger. ❤ Se opskriften her.

Til 4 personer

 
# Ingredienser
600 g hakket magert oksekød
1 tsk røget paprika
1 knsp cayennepeber
havsalt og sort peber
olie, til stegning og til at dryppe med
250 g cherry tomater på stilk
1 stænk balsamicoeddike
4 blade icebergsalat, klippet pænt til (kan udelades)
1 håndfuld rucola (kan udelades)


Rødbede-relish:
250 g kogte rødbeder
3 spsk kapers, skyllede og afdryppede
1 håndfuld bredbladet persille, grofthakket
2 spsk balsamicoeddike
3 spsk olie


Agurke-raita:
1 stor agurk
1 håndfuld mynteblade, hakkede
3-4 spsk yoghurt naturel
1 stænk citronsaft, efter smag

 
* Tilberedning
Kom det hakkede oksekød i en stor skål og tilsæt paprika, cayenne, ½ tsk salt (eller mindre efter smag) og ½ tsk peber.
Bland det godt med hænderne og form til 4 pæne bøffer.
Læg dem på et fad eller en bakke, dæk med husholdningsfilm og afkøl dem i mindst ½ time, så kødet kan sætte sig.

 
Lav rødbede-relish imens: Hak rødbederne groft og kom dem i en foodprocessor med kapers, persille, balsamicoeddike og olie.
Blend i ryk, til blandingen er grofthakket - det skal ikke være en puré.
Smag til med salt og peber og hæld det i en skål.


Agurke-raitaen laves ved at skrælle agurken og dele den i kvarter på langs.
Fjern kernerne med en ske.

Hak agurkekødet groft og kom det i en skål.
Tilsæt hakket mynte og vend så meget yoghurt i, at det lige binder det sammen.
Kom citronsaft i og smag til med salt og peber.

 
Tænd for grillen eller varm lidt olie på en slip let-pande.
Pensl bøfferne med lidt olie og steg dem på grillen eller panden i 3½-4 min på hver side.
Læg dem på et varmt fad og lad dem hvile i 2 min.


Læg tomater på grill eller stegepande og dryp dem med en smule olie og balsamicoeddike.
Steg i 1-2 min, indtil tomaterne er bløde, men stadig har facon.

 
Server bøfferne med tomater, rødbede-relish og agurke-raita.
Lav en smuk servering ved at anrette agurke-raitaen i icebergblade og pynte med 1 håndfuld rucola.

 
Se også agurke Relish og Raita

 
INFO: Hakkebøf er en traditionel dansk ret. Den består af hakket oksekød stegt på panden og spises normalt med bløde løg, kogte kartofler og brun sauce. Tilbehøret kan være surt og sødt som syltede agurker, syltede rødbeder, rødkål og syltetøj

 
Årets bedste opskrifter fås på Kogebog.dk - prøv selv, Madplaner, Min kogebog, Tøm køleskab,
Mad til 1 person eller Mad på 30 min.
Få gode smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi hjælper dig med at lykkes i køkkenet.

 


 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (3 stemmer)
Siden er blevet set 9.638 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Du kan vælge Måltid og få aftensmad, frokost osv. eller Metode og få grill, gryde, ovn osv. eller Bagværk og få brød, boller og lagkage osv. eller omregner mellem gram, liter og udenlandske mål - der er er meget at vælge imellem - Eller prøv en af vores mange opskrifter med Airfryer
Afstemning
Regeringen, er der nogen der skal udskiftes?
Foreslå nyt svar
Effektiv reklame - klik her