Logo

Hønsekødsuppe let og godt

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Hønsekødsuppe let og godt 

 
Suppe Aftensmad Hovedret Arbejdstid: 1½ time. Kogetid: 2-2½ time. Middelsvær at lave. Høj pris. 6 personer

 
# Ingredienser til Hønsekødsuppe:
1 friskslagtet høne (1,5-2 kg)
500 g kalve- eller okseskank (som til Osso Buco)
2 l vand
1 spsk salt
2 gulerødder
1 persillerod
1/4 selleri
2 porrer

 
Suppevisk:
selleri- og porretoppe
1 bdt persille
2 stilke timian

 
Endvidere:
2 gulerødder
2 porrer
¼ selleri

 
Kødboller:
300 g hakket kød (fx halvt kalve- og flæskekød)
3 spsk hvedemel
1 æg
1,5-2 dl mælk eller suppe
1 løg
1 tsk salt
peber

 
Melboller:
80 g smør
2 dl vand
80 g hvedemel
3 æg
1 tsk salt
Til kogning af melboller:
1 tsk salt pr. l kogevand
*
Sådan laves Hønsekødsuppe:
1. Gør hønen i stand. Se And, istandgøring og udtagning

 
2. Kom høne og skank i en ikke alt for stor gryde og hæld vandet ved.
Det skal næsten dække.
Bring suppen langsomt i kog og skum den.
Tilsæt salt og lad den koge ved svag varme og under låg i 15 min.

 
3. Gør imens første hold grønsager i stand og del dem groft.
Kom dem i gryden sammen med suppevisken og lad suppen koge ved svag varme og under låg, yderligere ¾ times tid, afhængig af hønens størrelse.

 
4. Tag grønsager og suppevisk op af suppen med en hulske.
Eller tag kødet op og si suppen.
Lad den stå lidt og skum fedtet af, som har samlet sig foroven.

 
5. Sæt atter suppe og kød over og bring det til kogepunktet.
Gør næste hold grønsager i stand og del dem fint, i skiver og terninger.
Kom dem på suppen og lad den koge yderligere 20 min. Smag til med salt.

 
Sådan laves Kødboller:
1. Bland det hakkede kød med mel, æg, mælk (suppe), salt, peber og revet løg.
Farsen må ikke være for løs.

 
2. Bring en gryde letsaltet vand i kog og hold vandet lige under kogepunktet, når bollerne skal i.

 
3. Dyp en teske i det varme vand og form små boller.
Kom dem i det kogende vand.
Kog bollerne, til de kommer op til overfladen, det varer ikke mange min.
Tag dem op med en hulske og lad dem dryppe af.

 
Sådan laves Melboller:
1. Bring smør og vand i kog i en gryde.
Rør melet i på en gang og rør, til dejen er glat og ensartet og slipper skeen.
Tag gryden fra varmen og lad dejen køle af et par min.

 
2. Pisk æggene sammen og rør dem i, lidt ad gangen.
Dejen må ikke blive for lind, så er den svær at forme. Smag til med salt.

 
3. Form dejen til boller med en teske eller fyld den i en bollesprøjte og klem og skær den direkte ned i næsten kogende, letsaltet vand.
Tag gryden fra varmen, når bollerne kommes i. De smuldrer, hvis de koges.

 
4. Lad bollerne få tre korte opkog til kogepunktet.
Hæld koldt vand imellem hvert opkog, ellers koger de ud.

 
5. Tag bollerne op med en hulske, læg dem kort i koldt vand og lad dem dryppe af i en sigte.

 
Anretning:
Tag høne og skank op. Læg hønen på et varmt fad og dæk den til, så den holder sig varm.
Kom kød- og melboller på suppen og server straks.

 
Tips: Hønen kan skæres ud og serveres til suppen, eller den kan serveres bagefter med pillekartofler og Peberrodssauce eller Asparges, stuvede.
Den kan også delvis bruges i en Hønsesalat til frokost. Poulard kan erstatte hønen, så må kogetiden næsten halveres. Et lår skal løsne nemt, så er poularden færdig.
Suppen bliver dog afgjort bedst med en høne. De høns, der sælges i dag, er næsten altid unge. Får man en ældre fugl fra en gård, må den koge længere, og her er igen et let løsnet lår en god vejleder.
 

Se flere opskrifter med Høne

 
Her er kogebogen med nemme opskrifter, - prøv selv, Madplaner, Min kogebog, Grill, Tøm køleskab, Mad til 1 person eller Mad på 30 min.
Få gode smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi hjælper dig med at lykkes i køkkenet.

 
----------- ooo OÔO ooo -----------

 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (3 stemmer)
Siden er blevet set 8.872 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Du kan vælge Måltid og få aftensmad, frokost osv. eller Metode og få grill, gryde, ovn osv. eller Bagværk og få brød, boller og lagkage osv. eller omregner mellem gram, liter og udenlandske mål - der er er meget at vælge imellem - Eller prøv en af vores mange opskrifter med Airfryer
Afstemning
Hvem vil du helst have som ny statsminister?
Effektiv reklame - klik her