Nem opskrift på ungarsk gullaschsuppe som nok skal give
varmen helt ud i tæerne. En lækker simreret og smager helt forrygende godt på
en kølig dag
Nok til 24 personer. suppen uden løgbåde, peberfrugttern og pasta er
fryseegnet
# Ingredienser
2 kg kalvesmåkød af fx bov
75 g smør
2 små, friske og stærke røde chilipebere (thai)
4 hakkede løg (ca. 300 g)
3 dåser hakkede tomater (a ca. 400 g)
1½ dl paprika (ca. 65 g)
4 spsk groft salt
5 liter vand
6 løg i tynde både (ca. 500 g)
7 røde peberfrugter i tern (ca. 900 g)
300 g tørret hvid pasta, fx små suppehorn
250 g chorizopølse i tynde skiver (krydret spansk
spegepølse)
400 g pastaost
Tilbehør: landbrød se opskrift
* Tilberedning
Skær kødet i mundrette tern og del det i 4 portioner.
Lad smørret gyldne i en sauterpande.
Brun en portion kød i ca. 3 min og tag den op.
Brun resten af kødet og kom alt kødet i en stor gryde (ca.
10 liter).
Flæk chilipeberne og fjern kernerne - under rindende vand.
Hak chilierne fint og tilsæt dem sammen med de øvrige
ingredienser.
Kog suppen ved svag varme og under låg i ca. 1½ time eller
til kødet er mørt.
Kom løgbåde og peberfrugttern i suppen og
kog den, stadig under låg, i yderligere ca. 25 min.
Tilsæt pasta og kog suppen ved svag varme og under omrøring
i ca. 7 min.
Smag til.
Læg imens chorizoskiverne på en plade med bagepapir.
Læg endnu et stykke bagepapir over pølseskiverne.
Rist dem midt i ovnen ca. 10 min ved 200 °C.
Lad de sprøde skiver dryppe af på fedtsugende papir og
bræk dem derefter i mindre stykker.
Ved serveringen: Hæld gullaschsuppen i varme suppeskåle.
Server pastaost som drys til suppen sammen med chorizopølse.
Tips: I stedet for chorizopølse kan man stege 750 g
bacon.
Genvej: Suppen (uden løgbåde, peberfrugttern og pasta) kan
tilberedes
dagen før og stå tildækket i køleskabet.
Gør suppen færdig som beskrevet i opskriften.
Se alle de bedste opskrifter med Suppe
✅ Her er kogebogen med nemme
opskrifter, - prøv selv, Madplaner,
Min kogebog, Grill,
Tøm køleskab, Mad til 1 person, Børnekokke eller Mad på 30 min.