Aftensmad Hovedret. Arbejdstid: 1¼ time Udblødningstid, ærter: 12 timer. Kogetid, gås: ca. 2½ time Kogetid, ærter: 1½ time Evt. sprængning: 2-3 døgn. Middelsvær at lave. Høj pris. Fryse-egnet. (8-10) personer
# Ingredienser
til Gule ærter på sprængt gås:
1 sprængt gås (ca. 4 kg)
2 små svineskanke
500 g hele gule ærter eller flækærter
4-5 l vand
4 kviste timian
6 gulerødder
1/2 selleri
1 pastinak eller persillerod
250 g (skalotte)løg eller perleløg
6 porrer
frisk timian
salt
Suppevisk:
selleritop
porreblade
1 bdt persille
Tilbehør: groft rugbrød sennep
*
Sådan laves
Gule ærter på sprængt gås:
1. Bestil en sprængt gås hos slagteren, eller se Kalkun,
sprængt. og Gås, sprængt
2. Skyl ærterne godt og sæt dem i blød i rigeligt, koldt
vand aftenen før, hvis der bruges hele ærter.
Flækærter skal bare dækkes godt med vand, før de koges.
3. Bring ærterne i kog, hele ærter i udblødningsvandet.
Læg timiankvistene i og lad ærterne koge 1-1½ time under låg
ved svag varme, til de er møre, kortest for flækærter.
Rør i dem af og til, så de ikke brænder på og tilsæt mere
vand, hvis de ser ud til at koge tørre.
4. Fjern timiankvistene og purér ærterne gennem en sigte
eller pisk dem igennem.
5. Læg den sprængte gås i en gryde sammen med skankene og et
par timiankviste.
Hæld vand ved, så det netop dækker. Bring det i kog uden
låg.
Skum suppen, læg låg på og lad den koge for meget svag varme
i et par timer.
6. Skræl gulerødder, selleri og pastinak (persillerod) og
skær dem i skiver og tern.
Pil løgene. Gør porrerne i stand og skær dem i brede ringe.
Bind en suppevisk af selleritop, de yderste porreblade samt
persille.
7. Kom alle grønsager og suppevisk i suppen og lad den koge
yderligere 30 min.
8. Tag gåsen, skankene og grønsagerne op af suppen.
Pak gåsen i folie og dæk med viskestykker, så den holder sig
varm.
9. Lad suppen stå, til fedtet har samlet sig foroven. Skum
det af.
10. Rør suppen i ærtepureen (og ikke omvendt) til passende
konsistens.
Kom grønsagerne i og varm det hele godt igennem under let
omrøring.
11. Skær gåsen ud, se And, udskæring af, og server den til
ærterne.
Server groft rugbrød og sennep til.
Tips: Gule ærter kan også laves på And, sprængt. Brug
2 ænder til denne portion.
Gule ærter kan også koges på stribet kogeflæsk, eller på
oksetværreb.
Gule ærter kan købes forkogte, de skal ikke udblødes og skal
kun koge 5 min., men de giver ikke så god ærtesmag.
Kan fryses. Holdbarhed: 3 måneder.
Se flere
opskrifter med Gule ærter
✅ Her er kogebogen med nemme
opskrifter, - prøv selv, Madplaner,
Min kogebog,
Grill, Tøm
køleskab, Mad
til 1 person eller Mad
på 30 min.
Få gode smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi
hjælper dig med at lykkes i køkkenet.
----------- ooo OÔO ooo -----------