Logo

Grill-glæder

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Grill-glæder

 
Hvad enten man vælger lever, mørbrad, ørred eller bøffer, så er grillmad nemt at tilberede.
Tilbehøret ses foran.

 
Duften af grillstegt kød hører sommeren til. Mens man venter, drikker man et glas og nipper måske til lidt mundgodt (se opskrift på Grønsager og dip)
Til 4 personer. Tilberedningstid: ca ½ time. Klargøring af grillen: ca 1 time

 
Indhold: Klik og se opskriften
Luksus-spid
Grillstegte majskolber
Kryddersmør
Grillstegte tomater
Bagte kartofler
Lever med urter
Grillstegt ørred
Bacon-bøffer
Grill-festens clou!
 
 

Luksus-spid

1 stor svinemørbrad
4 små løg

8 store champignon
4 små tomater

salt, peber fra kværn
grill-olie

 
1. Skær mørbraden i 12 skiver.
2. Rens løg, champignon og tomater; skær dem en gang over.
3. Stik kød og grønsager skiftevis på grillspid.
Pensl med olie og drys med peber.
4. Læg spiddene på grillen (10-12 cm fra gløderne) og steg dem 10-12 min.
Vend dem ofte.
5. Server grillstegte majskolber, persillesmør og salat til.
Gå til toppen af siden

 

Grillstegte majskolber

Beregn 1 majskolbe pr. person.
Vælg kolber med store, lysegule korn.

Fjern de grønne blade og det lyse skæg.
Kolberne pensles med olie, krydres og steges 6-8 min på grillristen.
Vend dem ofte og smør dem flere gange under stegningen.
Drys kolberne med groft salt og server dem med koldt kryddersmør.
Gå til toppen af siden

 

Kryddersmør

Rør 100 g smør blødt, tilsæt 4 spsk finthakket/klippet persille, purløg, dild eller citronmelisse.
Drys med hvid peber og smag til med citronsaft.
Form smørret til en rulle, der pakkes ind i alufolie og lægges i fryseren ½ time.
Gå til toppen af siden

 

Grillstegte tomater

Skær store, faste tomater en gang over.
Drys salt og peber på snitfladerne.
Tomaterne pensles med eller dyppes i grill-olie og drysses med fintklippet eller stødt merian eller basilikum.
Grill tomaterne 3-5 min.
Serveres straks.
Gå til toppen af siden

 

Bagte kartofler

Beregn 1 stor eller 2 mindre kartofler pr. person.
Vask og tør kartoflerne grundigt.
Pak dem ind i kraftig alufolie og læg dem ned i den varme grill mellem gløderne.
Vend kartoflerne af og til.
De skal stege ca. 1 time alt afhængigt af størrelsen.
Ved serveringen skærer man et dybt kryds gennem folie og kartoffel.
Klem lidt på kartoflerne fra begge ender, så de åbner sig.
Kom en stor klat kryddersmør i åbningen.:... eller cremefraiche.

Gå til toppen af siden

 

Lever med urter

Til 4 personer. Tilberedningstid: ca 15 min.
4 store skiver kalve- eller svinelever
2 dl finthakkede, blandede krydderurter
salt, peber fra kværn
grill-olie

 
1. Smør leverskiverne med grillolie på begge sider.
Kværn peber over dem og steg dem 2 min på hver side, ca 10 cm fra gløderne.
Drys først leveren med salt, når den er stegt færdig.

2. Vend leverskiverne i krydderurterne lige før de skal serveres.
Gå til toppen af siden

 

Grillstegt ørred

Til 4 personer. Tilberedningstid: ca ½ time
4 små ørreder a ca 250 g
2 citroner

persille, citronmelisse
salt, peber fra kværn
grill-olie

 
1. Rens fiskene og gnid dem ind- og udvendig med salt og peber.
2. Læg et par skiver citron og et par kviste krydderurter ind i bugen.
3. Pensl ørrederne med krydret grill-olie og læg dem på grillen, evt. i et fiskegrillnet.
Vend dem ofte og pensl dem under stegningen.
4. Serveres med citronbåde, flutes og salat.

 
Variation:
Sild, makrel, rødspætter og andre typer fast fisk kan grillsteges på samme måde.
Gå til toppen af siden

 

Bacon-bøffer

Til 4 personer. Tilberedningstid: ca ½ time

 
500 g hakket magert oksekød
150 g bacon i tynde skiver
paprika, salt

karse, persille
grill-olie

 
1. Læg 8 skiver bacon til side.
Hak resten fint og bland det i kødet.
Drys med paprika.

2. Form 8 tykke bøffer, der pensles med olie.
Rul et stykke bacon om hver og steg dem 2-3 min på hver side, ca 10 cm fra gløderne, til de er rosa indeni.
3. Pynt med karse eller persille og server med bagte kartofler og en tomatsalat.
Gå til toppen af siden

 

Grill-festens clou!

Læg modne bananer, i skrællen, på grillen, mens kødet spises.
Vend dem af og til. De skal være sorte, men ikke brændte.

Når de er bløde indvendig, er de færdige.
Læg den hele banan på en tallerken, snit den op på langs og hæld en sjat cognac ned over frugtkødet.
Spises med ske, evt. med flødeskum eller creme fraiche til.

 
Se opskrifter på sommerdrikke HER - og se opskrifter på sommermad HER
 Gå til toppen af siden

 


 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (2 stemmer)
Siden er blevet set 28.813 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Du kan vælge Måltid og få aftensmad, frokost osv. eller Metode og få grill, gryde, ovn osv. eller Bagværk og få brød, boller og lagkage osv. eller omregner mellem gram, liter og udenlandske mål - der er er meget at vælge imellem - Eller prøv en af vores mange opskrifter med Airfryer
Afstemning
Hvem bliver vores næste statsminister?
Foreslå nyt svar
Effektiv reklame - klik her