Logo

Grahamsbrød - let og godt

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Grahamsbrød - let og godt 

 
Brød Bagværk Hjemmebag. Arbejdstid: 20 min. Hviletid: 20 min. Hævetid: 1 time 30 min. Bagetid: 40 min. Let at lave. Lav pris. Fryse-egnet.

 
# Ingredienser til Grahamsbrød:
50 g gær
4 dl mælk
2 spsk olie
450 g grahamsmel (7,5 dl)
250 g hvedemel (ca. 4 dl)
1 tsk salt
Til pensling: sammenpisket æg og vand
*
Sådan laves Grahamsbrød:
1. Rør 3,5 dl af mælken sammen med grahamsmelet og lad det hvile 20 min. på køkkenbordet.
Lun den resterende mælk næsten håndvarm.
Opløs gæren heri.
Tilsæt olie og salt og rør det i grahamsdejen.

 
2. Tilsæt hvedemelet lidt ad gangen.
Ælt, til dejen er glat og smidig og lad den hæve 1 time tildækket og lunt.
Det er ikke sikkert, at hele melportionen skal bruges, det afhænger af, hvor meget fugt melet kan opsuge.
Bruger man køkkenmaskine, skal den sidste tredjedel æltes i med hånden.

 
3. Ælt atter dejen igennem.
Form den til et aflangt brød, læg det på smurt plade eller på en plade dækket med bagepapir.
Eller smør en form og læg brødet heri.
Lad brødet efterhæve lunt og tildækket i 30 min.

 
4. Pensl med sammenpisket æg.
Bag brødet i en 200 °C varm ovn i 20 min. og pensl det så med vand.
Lad det bage yderligere en snes min., til det er gyldent og gennembagt og lyder hult, når man banker på det.

 
5. Lad brødet køle af utildækket på en bagerist.
Hvis det er bagt i form, vendes det ud, før det sættes til afkøling.

 
Tips: Grahamsmelet »udblødes« først i mælken, fordi det er længere om at opsuge væske end fint mel. Udelades denne hviletid, bliver brødet tørt, fordi dejen så kan tage for meget mel.

 
Grahamsbrød med surdej
Grahamsbrød kan laves med surdej.
Dagen før brødet bages røres 20 g gær sammen med 2 dl lunet vand eller mælk og 150 g af hvedemelet.
Surdejen stilles lunt og tæt tildækket i en skål, der er stor nok til, at surdejen kan boble og vokse.
Følg samme fremgangsmåde, men erstat gæren med surdejen.
Kan fryses. Holdbarhed: 4 måneder.

 
Se flere opskrifter med Grahamsmel
 

Se flere opskrifter med Brød og boller
 

Her er kogebogen med nemme opskrifter, - prøv selv, Madplaner, Min kogebog, Grill, Tøm køleskab, Mad til 1 person eller Mad på 30 min.
Få gode smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi hjælper dig med at lykkes i køkkenet.

 
----------- ooo OÔO ooo -----------

 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 4,2 (5 stemmer)
Siden er blevet set 6.496 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Du kan vælge Måltid og få aftensmad, frokost osv. eller Metode og få grill, gryde, ovn osv. eller Bagværk og få brød, boller og lagkage osv. eller omregner mellem gram, liter og udenlandske mål - der er er meget at vælge imellem - Eller prøv en af vores mange opskrifter med Airfryer
Afstemning
Hvem vil du helst have som ny statsminister?
Effektiv reklame - klik her