Logo

Grønsager og dip er let mad

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Grønsager og dip er let mad

 
»Dip« er den amerikanske betegnelse på de krydrede, kolde saucer, som vi ofte bliver præsenteret for til sommer-selskabelighed. De er nemme at røre sammen i god tid inden middagen og hvad enten de bliver serveret med lidt sprøde grønsager eller chips til en drink inden middagen, eller de bliver stillet på bordet som kolde saucer til kød- eller fiskeretter, så smager de lige dejligt.

 
De er specielt velegnede til en lille mundfuld, mens værtinden lægger sidste hånd på middagen.
Alle slags sprøde grønsager passer til. De skal skylles, skæres i stænger eller bjælker (det er nemmest at holde på) og enten lægges i en plastpose i grønsagsskuffen i køleskabet et par timer i forvejen - eller man kan lægge dem en times tid i en stor skål med isvand. Kulden sammen med væden får grønsagerne til at blive vidunderligt sprøde.
Opskrifterne på denne side er beregnet på 6 personer.

 
Fin grønsagsdip
Rør en æggeblomme sej og tilsæt 1 tsk lys, fransk sennep samt ½ tsk salt.
Rør ca 1 dl olie i som til mayonnaise; til at begynde med 1 dråbe ad gangen, senere i en tynd stråle. Når mayonnaisen er tyk og blank, vender man 2 dl cremefraiche i.
Hak 5-6 radiser, ¼ salatagurk, ¼ grøn peberfrugt, 1 forårsløg samt ½ bdt persille.
Rør det hele i dippen, der smages til med salt, citronpeber og evt. 1 lille fed presset hvidløg.

 
Karry-dip
Rør 1 spsk mayonnaise med 2 dl cremefraiche og 2 tsk karry.
Smag til med salt, citronpeber og tilsæt 1 finthakket, hårdkogt æg samt lidt hakket karse.

 
Tomat-dip
Rør 4 spsk tomatpure jævn med 1 dl fløde og tilsæt 1½ dl cremefraiche.
Smag saucen til med tabasco eller chili sauce (kun få dråber!) samt paprika og lidt salt og sukker.

 
Roquefort-dip
Mos 50 g fransk roquefort eller Danablue med en gaffel.
Tilsæt 2 dl cremefraiche, lidt ad gangen, samt ½ lille finthakket, grøn eller rød peberfrugt.
Hvis saucen virker for tyk, røres den op med lidt mælk eller citronsaft.
Smag til med salt og peber.

 
Avocado-dip
Del en stor moden avocado på langs, fjern stenen og skrab frugtkødet ud med en ske.
Mos det fint med en gaffel, eller gnid det gennem en si.
Rør lidt cremefraiche i, til saucen har en god konsistens.
Dryp med lidt citronsaft, så bliver saucen ikke mørk.

Smag den til.

 
Oste-dip
Mos 1 pk (85 g) frisk flødeost med en gaffel.
Rør den jævn med lidt cremefraiche.
Rør 1 dl groftrevet emmentalerost i sammen med 25 finthakkede valnødder.
Smag til med salt, peber og lidt vermouth.

 
Kaviar-dip
Gnid 2 hårdkogte æggeblommer gennem en sigte og rør dem jævne med 1 tsk lys, fransk sennep og ca 2 dl cremefraiche.
Tilsæt 50 g dansk kaviar, helst lys, ½ finthakket forårsløg samt peber.
Smag til.

 
Se opskrifter på sommerdrikke HER - og se opskrifter på sommermad HER

 


 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (6 stemmer)
Siden er blevet set 12.159 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Du kan vælge Måltid og få aftensmad, frokost osv. eller Metode og få grill, gryde, ovn osv. eller Bagværk og få brød, boller og lagkage osv. eller omregner mellem gram, liter og udenlandske mål - der er er meget at vælge imellem - Eller prøv en af vores mange opskrifter med Airfryer
Afstemning
kogebog
Når du skal lave mad, hvad bruger du så?
Effektiv reklame - klik her