Risotto er en klassisk italiensk ret og den i Italien mest
udbredte måde at spise ris på. Med ærter, spinat, mynte, parmesan og lidt
vermouth bliver den grøn og god
Til 6 pers
# Ingredienser
2 spsk smør
225 g ærter, optøede
hvis frosne
225 g friske, unge
spinatblade, skyllede og afdryppede
1 bundt frisk mynte,
blade nippet af stænglerne
2 spsk hakket, frisk
basilikum
2 spsk hakket, frisk
oregano
1 knsp friskrevet
muskatnød
4 spsk mascarpone
eller piskefløde
2 spsk vegetabilsk
olie
1 løg, fint hakket
2 stilke bladselleri
med blade, fint hakkede
2 fed hvidløg, fint
hakkede
½ tsk tørret timian
300 g arborio ris
5 cl tør, hvid
vermouth
1 liter hønse- eller
grønsagsbouillon, på kogepunktet
75 g friskrevet parmesan
* Tilberedning
1 Varm halvdelen af
smørret i en stor pande for
jævn til kraftig
varme, til det bruser.
Tilsæt ærter,
spinat, mynteblade, basilikum, oregano og
muskatnød.
Svits under hyppig
omrøring i 3 min, eller til spinat og
mynte er faldet
sammen.
Det afkøles en smule
og blendes derefter i
en foodprocessor i
15 sekunder.
Tilsæt mascarpone
eller fløde og blend i 1 min.
Hæld det i en skål
og sæt det til side.
2 Varm olien og
resten af smørret i en stor, tykbundet
gryde for jævn
varme.
Tilsæt løg, selleri,
hvidløg og timian og svits under jævnlig
omrøring i 2 min,
eller til grønsagerne er bløde.
Dæmp varmen, tilsæt
risene og bland, så risene dækkes
af olie og smør.
Svits under konstant
omrøring i 2-3 min, eller
til risene er
gennemsigtige.
Tilsæt vermouth og
kog under konstant omrøring,
til den er kogt ind.
3 Rør lidt efter
lidt den varme bouillon i,
en øseskefuld ad
gangen.
Rør konstant og
tilsæt mere væde, efterhånden
som risene
absorberer den.
Øg varmen til jævn,
så bouillonen bobler.
Kog i 20 min, eller
til al væden er absorberet,
og risene er
cremede.
4 Rør
spinat-mascarpone-blandingen og parmesan i.
Fordel risottoen på
varme tallerkener og server straks.
Se alle de bedste
opskrifter med Risotto
✅ Her er kogebogen med nemme
opskrifter, - prøv selv, Madplaner,
Min kogebog, Grill,
Tøm
køleskab, Mad til 1 person
eller Mad på 30 min.
Få gode smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi hjælper dig med at få succes i
køkkenet.
----------- ooo OÔO ooo -----------