Logo

Græskartærte med ost

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Græskartærte med ost

 

Hvis du ikke tidligere har prøvet, at tage en af de der sjove, næsten kuglerunde græskar med hjem fra supermarkedet, så prøv det nu. De smager dejligt både bagt som her og kogt og blendet i en suppe.

2 personer. Er du alene så halver portionen. Arbejdstid: 40 min. Bagetid: ca. 15 min. Fryse-egnet

 

# Ingredienser til Græskartærte med ost:

250 g hokkaido græskar

2 spsk olie

2 tsk frisk rosmarin eller 1 tsk tørret

75 g gorgonzola, brie eller anden skimmelost

ca. 1 tsk sort knust peber

Tærtedej: 100 g smør

50 g grahamsmel

100 g hvedemel

½ tsk groft salt

2 spsk koldt vand

*

 

Sådan laver du Græskartærte med ost:

Lav tærtedejen: Skær koldt smør i mindre stykker, og smuldr det med grahams- og hvedemel og salt, evt. i en foodprocessor, så det kommer til at ligne reven ost.

Tryk dejen sammen med vand uden at ælte den.

 

Tænd ovnen på 225 °C.

 

Del dejen i to, rul i cirkler på ca. 15 cm og læg dem på bagepapir.

 

Skræl græskar, fjern kernerne og skær græskar-kødet ud i terninger på 1x1 cm.

Vend dem i olie med rosmarin og fordel fyldet på midten af dejen.

Fold et par cm op om fyldet.

 

Sæt straks tærterne i en 225 °C varm ovn og skru den ned til 175 °C.

Bag ca. 15 min.

Drys med smuldret ost, når græskaret begynder at tage lidt farve.

Bag med osten til den smelter ca. 5 min.

Server med friskkværnet sort peber.

 

Græskartærte med ost Kogebog.dk er madkursus og nemme madopskrifter, og Madplaner, Tøm køleskab, Mad til 1 person eller Mad på 30 min. og...

 
INFO: Græskar er i sæson august til oktober
Hokkaidogræskar egner sig rigtig godt til ovnbagning og er meget ofte brugt i suppe. Græskarret gør sig også godt i kager, på pizza, bagværk eller i kartoffelmosen sammen med kartoflerne.

 
Hokkaidogræskarret har fået sit navn fra den japanske halvø ”Hokkaido”, hvor den blev dyrket i stor stil. Selvom hokkaido er et japansk græskar, dyrkes det på vores breddegrader. Kødet er mere tørt end ved andre græskartyper og efter en tur i ovnen, minder konsistensen om kartofler eller jordskokker. 
Hokkaidogræskar bør være fuldmodne, når de høstes, og de bør altid høstes med stilk. I Danmark produceres der flest af de større græskar, som skaber uhygge omkring Halloween, og i de sidste par år er produktionen af hokkaidogræskar steget.

 


 
Kilde: Hjemmets bedste MAD

 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (6 stemmer)
Siden er blevet set 8.317 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Du kan vælge Måltid og få aftensmad, frokost osv. eller Metode og få grill, gryde, ovn osv. eller Bagværk og få brød, boller og lagkage osv. eller omregner mellem gram, liter og udenlandske mål - der er er meget at vælge imellem - Eller prøv en af vores mange opskrifter med Airfryer
Afstemning
Har du en airfryer?
Effektiv reklame - klik her